Gå til hovedindhold

»Min vigtigste mission var at gøre danskerne stolte«

Pernille Gaardbo var DR’s ansvarshavende producent på melodigrandprix'et i maj. På Ingeniøren og projekt:netværkets konference ’projects:across boundaries’ fortæller hun om at tilfredsstille 200 millioner seere og om skulle gøre hele Danmark stolt.

Hvordan gør man den danske befolkning stolt, alt imens man også lige skal underholde 200 millioner europæiske seere i den største musikkonkurrence på Jorden?

Det var den store udfordring, som ansvarshavende producent Pernille Gaardbo stod over for, da Danmark og Danmarks Radio i maj måned 2014 skulle være vært for det internationale melodigrandprix.

Vil du kickstarte karrieren? Få hjælp på Jobfinder.dk.

Pernille Gaardbo er oplægsholder på Ingeniøren og projekt:netværkets store projektlederdag, projects:across boundaries, som finder sted den 7. oktober. Konferencen handler om at håndtere store, internationale projekter. Pernille Gaardbo vil i sit oplæg tage udgangspunkt i det enorme forventningspres, der lå forud for musikshowet:

»Min vigtigste mission var at gøre danskerne stolte over showet. Men samtidig var der 200 millioner mennesker foran tv-skærmene, som også havde store forventninger til et arrangement, som især betyder rigtigt meget for en stor gruppe meget engagerede og dedikerede fans fra hele verden. Så forventningspresset til projektet var stort på forhånd,« fortæller hun.

Pionerstil trods rammer

Pernille Gaardbo arbejder samtidig ud fra en pioner-lederstil. Trods faste rammer for grundstrukturen i melodigrandprix'et handler det om at relancere showet, der bliver afholdt hvert år. Så en fast struktur skal nytænkes om og om igen.

»Når man begynder på dette projekt, er det ligesom at stå på en bar, flad mark, hvorfra man skal bygge alt op. Jeg så en række udviklingsmuligheder i sceneshowet, interaktionen med sociale medier og så videre, som vi hos DR gerne ville udnytte. Og her handler det om at starte stringent og kronologisk,« siger Pernille Gaardbo.

Derfor vil hun i sit oplæg tale om den kronologiske opbygning af showet og samarbejdet mellem Danmarks Radio og EBU (European Broadcasting Union), der er ejer af showet.

»Vi havde i DR store ambitioner, men også en lang række udfordringer i forhold til at leve op til de mål, som EBU i sagens natur opstiller for deres show. Men vi skulle samtidig bygge videre og løftet niveauet for showet endnu en gang. Og det synes jeg da, vi lykkedes ganske fint med,« fortæller Pernille Gaardbo.

Du kan høre meget mere om projektlederens udfordringer og ambitioner for melodigrandprix'et på projects:across boundaries. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

Læs også: Danfoss-direktør: »Det hedder sprogbarriere med god grund«

Større risiko for miljø katastrofer i udviklingslande.