Medarbejdere i offentlige virksomheder spænder ben for it-projekter

12. februar 2018 kl. 02:10
Medarbejdere i offentlige virksomheder spænder ben for it-projekter
Illustration: R_Tavani/Bigstock.
Kun hver sjette offentlige virksomhed vurderer, at deres medarbejdere har de nødvendige kvalifikationer til at følge den digitale udvikling, viser ny undersøgelse. Konsekvensen er, at offentlige investeringer i velfærdsteknologier og it-platforme kan være spildt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Danmark blev tidligere i år kåret til frontløber i de digitale ræs i Europa. Det yndige land er ifølge EU-Kommissionen blandt de bedste i unionen til at udnytte digitaliseringen til økonomisk vækst.

På jagt efter nye udfordringer? Tjek Jobfinder.

Kontrasten er således kæmpe, når topchefer i offentlige virksomheder indrømmer, at deres medarbejdere langt fra er klædt på til at håndtere den digitale tsunami, som skyller ind over hele verden. Det afslører en ny undersøgelse ’IT i Praksis’, som Dansk IT og Rambøll Consulting står bag.

Mindre end 20 pct. af landets offentlige virksomheder vurderer, at deres ansatte har de kompetencer, som der er og bliver behov for. Ovenikøbet har 53 pct. af organisationerne heller ikke styr på, hvordan medarbejderne skal få den nødvendige viden.

Haltende it-kompetencer kan koste det offentlige dyrt

Konsekvensen er klar, mener administrerende direktør i Dansk IT, Rikke Hvilshøj. Manglen på it-kompetencer kan skyde lovende, offentlige it-projekter ned, før de får lov at lette.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er nemlig afgørende, at offentligt ansatte har de rette kompetencer til at implementere eksempelvis velfærdsteknologi og nyudviklede it-platforme. Dertil skal de også kunne hjælpe borgerne med at forstå de nye systemer og teknologier, og hvis de offentlige virksomheder ikke formår at opdatere deres medarbejderstab, kan det i værste tilfælde ende med, at skattekroner spildes på fejlslagne projekter.

Design- og udviklingsingeniører er den varmeste vare lige nu. Find dit drømmejob.

»Så er det dømt til at mislykkes. Den slags projekter har ingen værdi, hvis medarbejderne ikke har de relevante kompetencer,« fastslår Rikke Hvilshøj.

»Det gælder lige fra sosu-assistenten, folkeskolelæren, sagsbehandlere til it-specialisterne. Alle medarbejdergrupper får i stadig højere grad brug for at udvikle deres it-kompetencer. Derfor er det vigtigt at finde opskriften på, hvordan man klæder alle på til fremtiden,« uddyber hun.

Danskernes persondata risikerer at blive kompromitteret

Men det er ikke kun kommune- og statskasser, der kan ende med at få en lang næse. Det samme kan borgerne, hvis personfølsomme data er på spil, når offentlige ansatte laver fejl, som at dele danskeres sundhedsdata ud til uvedkommende kinesere eller offentliggøre patientjournaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge disse eksempler er hentet fra virkeligheden. Statens Serum Institut sendte ukrypterede sundhedsdata om fem millioner danskere til det kinesiske firma Chinese Visa Application Center. Mens Region Hovedstaden ved et uheld gav omkring 20.000 brugere adgang til fortrolige patientjournaler.

For at bevare tilliden til bør offentlige virksomheder have et større fokus på at medarbejderne oplæres og lære at begå sig i den digitale fremtid.

Efterspørgsel på it-udviklere, -ledere og - specialister. Find det rette job for dig.

»Målet burde være, at vi skal være verdensmestre i datasikkerhed. Mister borgerne tillid til den offentlige sektor, vil det begrænse deres lyst til at bakke op om og aflevere data,« ræsonnerer Rikke Hvilshøj.

»I fremtiden vil velfærd være at passe ordentlig på borgernes data.«

Kommunerne rammes hårdest

Undersøgelsen IT i Praksis peger på kommunerne som de offentlige arbejdspladser, der oplever den største mangel på it-kvalifikationer. Det skyldes især sammensætningen af medarbejdere, mener den administrerende direktør i Dansk IT.

Kommunerne har den bredeste vifte af opgaver og dermed også størst variation i professioner, som skal forbedredes på digitaliseringen.

»Kommuner har flere forskellige job end regionerne og staten. Samtidig har de ligeledes det største ansvar for at formidle det videre til borgerne. Det gør ikke udfordringen mindre,« forklarer hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere firmaer savner rådgivere og konsulenter. Se dine muligheder.

Opfordringen fra den administrerende direktør er derfor simpel:

Alle offentlige instanser er nødt til at se fordelen i at investere i oplæringen af deres medarbejdere. Uden at investere i medarbejdernes it-kompetencer ryger en masse offentlige projekter direkte i skraldespanden.

»Der skal afsættes ressourcer og sættes tid af til at lære folk op. Mange har ofte glemt i tilstrækkelig grad at tænke det ind i offentlige projekter, men det er afgørende for deres succes i dag.«

Undersøgelsen

’IT i Praksis’ har været udført 22. år i træk og tager pulsen på udfordringer samt udbytte af privates og offentlige virksomheders brug af it og digitalisering. Rapporten er gennemført af Rambøll Management Consulting i samarbejde med medlemsforeningen Dansk IT.

Undersøgelsen baserer sig på svar fra it-chefer, topledere og mere end 1.000 almindelige borgere.

I årets rapport har bagmændene henvendt sig til nogle af de 1.000 største private virksomheder og samtlige kommuner, regioner og statslige institutioner.

Artiklen er en genudgivelse (udgivet første gang 25. oktober 2017).

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning