Gå til hovedindhold

Masteruddannelse blev Velux-ingeniørs vindue til specialisering

Bent Atzen havde længe ledt forgæves efter en ­relevant, faglig ­videreuddannelse, så han slog straks til, da Aalborg Universitet oprettede en master i bygnings­fysik. Her var relevant ny viden til den erfarne udvikler.

Når vinden rusker, og dagene bliver kortere, skal huse klædes varmt på.

»En efterisolering skal gøres forsvarligt, så fugten ikke skaber skimmel og råd. Derfor bruger vi beregningsprogrammer, der vurderer, om det fugtteknisk er en robust løsning,« siger Bent Atzen.

Se, hvem virksomhederne er på udkig efter på Jobfinder.

Han er 48 år, uddannet maskin­ingeniør og arbejder som udvikler hos ovenlysproducenten Velux i Østbirk.

Beregningsprogrammerne, han taler om, indgik som del af en toårig masteruddannelse i bygningsfysik på Aalborg Universitet i København. Efter længe at have ledt ‘med lys og lygte’ efter et fagligt videreuddannelsesforløb, gennemførte Bent Atzen i sommer forløbet som del af første hold.

Yderligere specialisering skulle helst passe på hans interesser og profil, og ledelse var ikke lige ham.

»Det er en del år siden, jeg sidst sad på skolebænken og blev færdig som maskiningeniør. I branchen er vi længe på arbejdsmarkedet, og jeg havde indset, at der skulle noget efter- og videreuddannelse til. Det skulle helst være relevant for min profil, have min interesse og flugte med mit nuværende arbejde,« fortæller han.

Kæmpe samfundsopgave

Alt det mener han, han har fundet i den nye toårige masteruddannelse. Arbejder man som Velux med ovenlysvinduesmontering, skal man nemlig forholde sig til, om der skabes et midlertidigt hul i bygningens klimaskærm, som med hensyn til varme og fugt skal reetableres på forsvarlig vis.

»V’et i Velux står jo faktisk for ventilation og lux for lys, så det passer ganske fint sammen,« siger Bent Atzen.

Skærpede energikrav er en af de ting, man skal være opmærksom på, både ved nybyggeri og renovering, og det er en af de aktuelle udfordringer i byggeriet, som masteren i bygningsfysik tager op.

Halvdelen af alle byggeskader skyldes fugt, ofte på grund af manglende viden ved projektering og udførelse. Konsekvensen er fugt­ophobning, skimmelsvamp, dårligt indeklima og milliarddyre regninger for samfundet.

»Der findes mange eksempler på, at man har været gode til at optimere bygningen energimæssigt, men er faldet i, hvad angår fugtproblemer,« siger Bent Atzen.

Oveni kommer et aktuelt behov for energieffektivisering i forbindelse med klimaforandringerne. Alt sammen udfordringer, der gør behovet for ny viden hos ingeniører, entreprenører og arkitekter større.

Godt udbytte for Velux

Hos Velux kunne de godt se fidusen og gav Bent Atzen tilskud til uddannelsen.

»Bygningsfysik er på mange måder en større udfordring i dag, og vi prøver at være på forkant med de problemer, der opstår i branchen,« lyder det fra Allan Edvardsen, som er udviklingschef hos Velux og den, der godkendte Bent Atzens videre­uddannelse.

For en virksomhed som Velux, der beskæftiger mere end 10.000 medarbejdere i 11 lande, kan en udfordring ved efteruddannelse være at sikre et strategisk overblik over den nye viden, som studerende på videreuddannelser får ind på arbejdspladsen.

Men Allan Edvardsen er godt tilfreds med det faglige udbytte, Bent Atzen havde med hjem fra masteruddannelsen.

»Vi har mange kompositproduk­tioner, der meget gerne skal undgå fugtbesvær. Simuleringer i bygningsfysik og fugtophobning er kompetencer, vi i stigende grad har brug for,« siger han og tilføjer:

»Fugtproblemer opdages ofte ved fysiske tests, som typisk er et stort ressourcetræk, der tager tid. Ved simulering får man hurtigere resultaterne ud.«

Faldgruber ved efterisolering

Uddannelsen kommer desuden ind på byggeskik, og hvordan man i visse tidsperioder foretog bestemte byggevalg, der siden har voldt problemer i forhold til vejr og slid.

»Der er faldgruber ved at efterisolere en bygning fra én tidsperiode og andre ved bygninger fra en anden tidsperiode,« forklarer Bent Atzen.

Simuleringerne kombineres i undervisningen med teoretisk baggrundsviden og praktiske erfaringer.

»Vi har beskæftiget os med tilstandsvurdering, hvor vi har været ude at se på bygninger, taget fugtmålinger i træ og beton og lokaliseret fugtophobning i betonflader,« fortæller han.

Masteruddannelsen blev et glæde­ligt gensyn med skolebænken for Bent Atzen, selv om der var travlt. Hvert semester er der tre uger med undervisning fra morgen til aften.

For hver uges undervisning gives en hjemmeopgave i hvert fag, som løses og afleveres i rapportform inden næste undervisnings­uge. Opgaverne løses typisk i grupper af to til tre personer, der mødes for at arbejde med opgaverne.

»Det er næsten den største del af forløbet, der foregik uden for undervisningen. I løbet af de to år er det blevet til over 20 afleveringer. Jeg tror, at min kone er glad for, at det er slut nu,« siger Bent Atzen, der er far til tre børn.

Hvem ved, måske bliver der endda tid til at give familiens sommerhus en gang efterisolering efter de to års faglige opdatering.