Gå til hovedindhold

Laveste ingeniørledighed siden krisens begyndelse

Ledigheden nærmer sig de 3 procent for landets ingeniører. Alt tyder på, at flere dimittender kommer i job.

De positive takter i den globale økonomi smitter nu også af på ingeniørledigheden. Nye tal fra Akademikernes A-kasse viser, at det går den helt rigtige vej med antallet af ledige ingeniører. Ikke siden krisens begyndelse har så få medlemmer af IDA stået uden job i juli måned, og den udvikling glæder Finn R. Larsen, formand for Ansattes Råd i IDA.

»Der er grund til forsigtig optimisme. Vi oplever normalt en stigning i ledigheden fra maj til juli, men i år kan vi konstatere et fald i den periode. Det tyder på, at den faldende ledighed er ved at bide sig fast som en mere permanent tendens, « siger Finn R. Larsen.

Søger du nye udfordringer? Se de nyeste job på Jobfinder

Tal fra juli viser en ledighed på 3,1 procent, mens tallet fra samme måned sidste år var på 3,8. Ikke siden 2008 har ledigheden været så lav i juli måned. Det er således første gang i de seneste 5 år, at julitallene er lavere end junitallene, og det tyder på, at dimittenderne, der plejer at presse statistikken op hen over sommeren, i stigende grad kommer i job.

»Det ser ud til, at betydeligt færre dimittender havner i arbejdsløshed. Der kan stadig komme en stigning i august, men jeg håber på, at der ikke bare er tale om en enlig svale, men at vi derimod vil se den positive udvikling fortsætte hen over efteråret,« understreger formanden.

Ansættelse af flere ingeniører i de danske virksomheder kunne meget vel komme til at gavne andre medarbejdergrupper, påpeger han.

»Vi ved, at ingeniører skaber job andre steder i virksomheden f.eks. produktionen, så forhåbentlig ser vi en sneboldseffekt, der kan skubbe gang i udviklingen af hele det danske samfund.«

Øget risiko for flaskehalse

Da ledigheden toppede i august 2010, stod 4,7 procent af ingeniørerne uden arbejde, men siden har den været støt faldende med enkelte udsving. Finn R. Larsen tolker julitallene som en indikation på lysere tider i mange ingeniørvirksomheder, der som følge af ordretilgang har behov for flere medarbejdere. Fortsætter ledigheden med at falde, kan det måske ligefrem øge flaskehalsene inden for visse brancher, spår Finn R. Larsen.

»Man kunne godt frygte, at en branche som off-shorebranchen vil komme til at lide, hvis vi ender med endnu lavere ledighed. I det tilfælde kan det blive nødvendigt at hente ingeniører fra udlandet for at opretholde danske virksomheders konkurrenceevne,« forudser Finn R. Larsen.

Han opfordrer derfor de danske politikere til at se nøje på ordningerne for omskoling i forbindelse med regeringens varslede reform af beskæftigelsesområdet til efteråret. Julitallene viser, at 1844 ingeniører fortsat er uden job, og en del af dem kunne drage fordel af mere lempelige regler for videre- og efteruddannelse.

»De kloge ingeniører, der går rundt uden job i én branche, er der behov for i andre brancher. Det er uholdbart både for den enkelte og for samfundet, der i høj grad har brug for specialister for at kunne konkurrere med udlandet, « konkluderer Finn R. Larsen.

Læs også: Mangel på anerkendelse tvinger ingeniører på efterløn

IDAs fremskrivninger viser, at der kommer til at mangle ca. 13.500 ingeniører og 16.000 cand.scient.er i 2020. Selv hvis væksten fortsætter på lavt blus, vil der være et hul på 18.000 personer med en teknisk eller naturvidenskabelig baggrund.

Akademikernes A-kasse, som har offentliggjort de nye ledighedstal, er en nyfusioneret organisation, som også ingeniørernes a-kasse, IAK, er en del af.