Kontorkrigere og ingeniører: Sid ordentligt og undgå rygproblemer
Nogle sidder halvt liggende for computeren, hvor hagen næsten når bordkanten. Andre ligger halvt ind over bordet for at kunne skelne ordene på deres skærm.
Og mange holder deres musehånd et godt stykke til højre for tastaturet. Alle disse ting øger risikoen for brok fra kroppens side.
Nye jobtilbud hver uge. Tjek Jobfinder
Derfor bør de fleste, som arbejder på kontor, sørge for at holde en god positur, så længe de er fanget på en kontorstol i flere timer dagligt.
Fysioterapeut Thomas Höfelsauer og ergoterapeut Birgitte Helena Winther leverer fire tips til, hvordan du skåner din krop for unødige skavanker ved at sidde fornuftigt.
Husk 'bold-reglen' og undgå 'bananstillingen'
Adskillige faktorer spiller ind, når du skal finde den ideelle siddeposition for din ryg og nakke. For det første skal du kunne nå gulvet med begge dine fødder.
Dernæst må stolen gerne være en smule på hæld og benene placeret i en åben vinkel, så hvis du lagde en bold på dine lår, ville den kure nedad.
Stort behov for ingeniører inden for design og udvikling. Find dit drømmejob.
Formålet er at holde en aktiv stilling, hvilket ifølge fysioterapeut Thomas Höfelsauer giver bevægelsesfrihed i skuldre, nakken og ryggen.
Derudover er det vigtigt at skifte stilling i løbet af dagen, påpeger ergoterapeut Birgitte Helena Winther i et interview med Jobfinder.
»Kroppen er bygget til at bevæge sig. Når man sidder meget ned i løbet af ugen enten i skole eller på arbejde, er man nødt til at stimulere kroppen for at holde et mere naturligt bevægelsesmønster, forklarer ergoterapeuten, der til daglig arbejder hos Siddestillingskompagniet.
Foruden kontinuerlig bevægelse bør medarbejdere undlade at lave 'bananen', som Birgitte Helena Winther kalder en bestemt siddestilling. Typisk betyder det, at du glider frem i stolen, så din lænd og dine lår mister støtte fra stolen, mens din overkrop falder sammen.
Stillingen belaster især lænden og kan give i værste tilfælde give varige rygproblemer.
Undgå nakkeproblemer
En for højt placeret skærm, der tvinger dig til at overstrække nakken, kan også resultere i kroniske smerter.
Det samme sker, hvis du altid skal bøje din nakke for at fokusere på skærmen.
Dygtige ledere er svære at skaffe. Men er du den rette til jobbet?
»Sørg for, at din skærm er placeret, så du hverken bøjer for meget eller overstrækker nakken. Det kan ud over kroniske smerter fører til fastslåshed, der kan sprede sig til skuldrene,« advarer Birgitte Helena Winther.
Fysioterapeut Thomas Höfelsauer tilføjer desuden, at vinklen på skærmen bør hælde en smule bagover for at skabe lige lang læseafstand mellem det øverste og nederste af skærmen. Det skåner øjet, som ellers bliver træt af helt lodrette skærmpositioner.
Støt dine arme
Når det gælder bordniveauet, skal man tænke over støtte af armene. Højden på bordet afgøres af, hvor langt du har til dit tastatur. Det er nemlig vigtigt, at armene har fuld støtte.
Derudover bør ansatte i kontorlandskaber flytte lidt rundt på tastaturet og løfte samt sænke bordpladen et par centimeter i løbet af arbejdsdagen. Begrundelsen lyder, at overkroppen ellers låses fast i en stilling, hvilket ikke er sundt.
At rejse sig op for at arbejde i stående stilling i løbet af dagen er også et råd, som begge terapeuter fremhæver.
Musekontrol skåner din albue
Derudover er det en god idé at justere bordhøjden, og måden du sidder på, anbefaler Birgitte Helena Winther. Du kan også variere, hvor du har din mus.
Mens en centralisering af musen foran tastaturet anbefales, råder ergoterapeuten ligeledes kontorkrigere til at variere positionen af computermusen. Hun går endda så langt som at opfordre til at skifte hånd.
It-folk og udviklere er i søgelyset. Se dine jobmuligheder nu.
»Det lyder for nogle helt umuligt, men med en halv times øvelse kan man sagtens lære at skifte hånd. På den måde undgår man overbelastning, hvor man får betændelse i senerne i albuen,« begrunder Birgitte Helena Winther.
Det kan muligvis kræve en symmetrisk mus, der kan bruges med begge hænder.
Historien er inspireret af en artikel af Ritzau Fokus, som blev udgivet i MX.
Artiklen er en genudgivelse (udgivet første gang 29. august 2017).