Gå til hovedindhold

Jobopslag skal tale til ingeniørernes selvfølelse

Stærke faglige fællesskaber er et effektivt lokkemiddel for den, der jagter ingeniører, påpeger kommunikationsrådgiver, som også hævder, at tidens trend hylder viden og kloge-åger.

Hvis man skal tiltrække og fastholde de helt rigtige ingeniører, skal man indgå en kontrakt, der bygger på følelser. Det mener kommunikationsrådgiver Henrik Byager.

Han indrømmer, at det kan lyde selvmodsigende, for hvordan i al verden giver det mening at blande følelser ind i sagen, når man har med rationelle, målrettede og faktaorienterede mennesker at gøre?

Det gør det, fordi ingeniører præcis som alle andre mennesker er styret af deres følelser. Det er bare nogle andre følelser og derfor en anden måde at agere på, end f.eks. folk i hans egen mediebranche, hvor man ifølge Henrik Byager bruger sine projekter til at ’brande’ og markedsføre sig selv:

»Ingeniører er i stedet optagede af, hvordan deres projekter kan bringes til at ændre verden. De ved, at stærk faglighed er altafgørende for deres resultater, og derfor ønsker de at være en del af spændende faglige miljøer,« påpeger han.

Han mener, at tidens strømninger sætter viden i meget høj kurs. Han henviser til eksempler som den amerikanske tv-serie 'The Big Bang Theory', dokumentarserien 'Mythbusters' og de mange brætspil, hvor man konkurrerer på viden. Samtidig har en Facebook-side som 'I fucking love science' fået mere end fem millioner såkaldte likes, siden den blev oprettet i marts 2012.

En strømning, der blandt andet er et resultat af, at den velklædte finansmand har mistet status, mens det i stedet er blevet sejt at være nørd. Og det skyldes alt sammen finanskrisen, hævder Henrik Byager:

»Vi har fået fokus på mådehold, autenticitet og substans. Vi vil bruge os selv og vores penge på det rigtige. Ingen vil spilde engagement og penge på noget, der er falsk, uægte eller ureelt. Vil man have folks engagement, er det helt andre hurdler, virksomhederne skal over end før krisen,« siger han.

Læs også: Faglighed, forretningssans og omgængelighed skaber vindere

Paradigmeskiftet påviser han ganske simpelt ved at tjekke frekvensen af søgeord på internettet: Før finanskrisen optrådte ordkombinationen 'science is cool' så godt som aldrig, men siden da er der sket en jævn stigning i netop den søgekombination.

Det vil sikkert også glæde en ingeniør eller to, at kombinationen 'science is sexy' er begyndt at dukke op. Før 2009 var der ikke en eneste, der havde fantasi til at bringe de to begreber sammen i en søgning, men fra da af begyndte kombinationen at dukke op - og tendensen fortsætter.

Hertil kommer et stort globalt efterslæb af teknisk og naturvidenskabeligt uddannede, og derfor er kampen om de bedste ingeniørtalenter i fuld gang. En kamp, som allerede foregår for fuld styrke herhjemme.

Image skal holde til daglig brug

Ifølge Henrik Byager vindes kampen af de virksomheder, som forstår, at de eftertragtede ingeniører først og fremmest jagter mening, værdi og stærke faglige fællesskaber:

»Deres mål er at være sammen med de rigtige mennesker om den rigtige opgave, og de virksomheder, der kan tilbyde det, vinder,« forklarer Henrik Byager.

Læs også: Specialisterne erobrer verden

Men de skal også kunne skabe et image i ingeniørernes bevidsthed, som kan holde til daglig brug, understreger Henrik Byager:

»Hvis man som virksomhed slår sig op på 'åbenhed' og 'dialog', skal man efterleve det. Ellers skuffer man folk, fordi man ikke lever op til den mentale kontrakt, man har indgået,« siger han.

Når man hører navnet Læger uden Grænser, forestiller man sig en læge, der uegennyttigt redder et lille barn. Og det er en historie, de også sælger sig selv på i rekrutteringsøjemed.Henrik Byager

Henrik Byager henviser til Danske Bank, som før finanskrisen havde et meget stærkt image, og som han nu erklærer imagemæssigt konkurs. Den mentale kontrakt, der blandt andet lå i sloganet: 'Gør det, du er bedst til. Det gør vi', stod efter finanskrisen i grel kontrast til virkeligheden.

Vigtigt at gøre en forskel

Organisationen Læger uden Grænser har ifølge Henrik Byager formået at etablere en mental kontrakt, som holder. De har skabt et billede af en nonprofit-organisation, der hverken har store administrationsomkostninger eller tjener penge til sig selv:

»Når man hører navnet Læger uden Grænser, forestiller man sig en læge, der uegennyttigt redder et lille barn. Og det er en historie, de også sælger sig selv på i rekrutteringsøjemed,« forklarer Henrik Byager og henviser til en annonce, hvor overskriften - skrevet med store røde bogstaver - lyder sådan: Startløn: 6.500 kr./md.

»Det rummer essensen i hele organisationens image: På den ene side viser det, at de ikke bruger donatorernes penge. På den anden side viser det, at de gør deres medarbejdere til helte,« forklarer han.

Og netop muligheden for bringe sin viden og kunnen i spil, hvor det virkelig gør en forskel, er også drivkraften for mange ingeniører, mener Henrik Byager:

»Tiden er til viden, fordybelse og substans, og det kræver, at virksomhederne formår at indgå en mental kontrakt, hvor det image, de tegner af sig selv i offentligheden, harmonerer med, hvad de rent faktisk gør. Hvis det lykkes, har de langt større chance for at vinde kampen om de dygtigste videnmedarbejdere,« siger Henrik Byager.

Læs også: Sådan genkender du en arbejdsplads i balance