En god chef er det bedste værn mod stress

Jo bedre karakter en ingeniør giver sin chef, desto mindre er risikoen for, at han oplever sin dag som stresset. Det fremgår af en ny IDA-under­søgelse, som dermed dokumenter lederens effekt på arbejdsmiljøet.

Ansvar og arbejdsopgaver voksede hurtigere og hurtigere, og det blev stadigt sværere at holde det faglige niveau – men Jens Kristian Jensen kløede ufortrødent på som projektleder i Farvandsvæsnet.

Lige indtil en morgen, da en alt for hurtig hjertebanken og tiltagende svimmelhed omsider fik ham til at søge læge.

‘Stress’ lød diagnosen, og Jens Kristian Jensen fik besked på at tage hjem og slappe af – både af lægen og af sin chef.

Er du klar til nye udfordringer? Se mulighederne på Jobfinder.

Hvis det ikke skal ende som den rene rundkredspædagogik, er det chefen, der har ansvaret.Morten Thiessen, formand, Ansattes Råd, IDA

I dag er det næsten syv år siden, og den nu 45-årige civilingeniør arbejder i Søfartsstyrelsen, som hans tidligere arbejdsplads har fusioneret med.

En uge efter besøget hos lægen mødte han på arbejde igen, men han fik ikke lov til at fortsætte som hidtil:

»Min daværende chef gjorde det, en leder bør gøre. Han accepterede, at jeg gerne ville tilbage på arbejde, men sagde også, at vi var nødt til at snakke om, hvor meget jeg kunne nå. Han tog ansvar for mine arbejdsopgaver og prioriterede for mig,« fortæller Jens Kristian Jensen.

Chefen var meget opmærksom på, at Jens Kristian Jensen ikke gik for hurtigt frem, og at de havde en løbende dialog om, hvor meget han kunne klare. Det betød blandt andet, at han gik ned på en 30-timers uge.

»Det har jeg holdt fast i lige siden, og det er jeg rigtig glad for,« fortæller Jens Kristian Jensen.

Læs også: Stresset ingeniør: »Jeg ville ikke acceptere, at jeg var knækket«

Lige efter bogen

Betydningen af en god chef, når stressen rammer, skriver Jens Kristian Jensen gerne under på:

»Da læsset væltede, havde jeg heldigvis en chef, der var meget forstående over for, at jeg kæmpede med noget, der ikke hang sammen, og at det var i orden, at jeg fik plads til at finde mine fødder igen,« siger han.

I den forstand harmonerer hans oplevelse fuldstændig med resultaterne fra en stressrapport, som IDA netop har offentliggjort.

Heraf fremgår det nemlig, at ingeniørers allerbedste værn mod stress er en god daglig leder – og allerhelst én, der ved, hvordan man tager hånd om stress og det psykiske arbejdsmiljø.

Jo bedre karakter ingeniørerne giver deres nærmeste leder, desto mindre er risikoen nemlig for, at de oplever deres hverdag som stresset.

Læs også: Ikke arbejdspres, men uretfærdige chefer giver stress

Resultatet overrasker på ingen måde Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd (AR) i IDA:

»Det er præcis efter bogen. Hvis det ikke skal ende som den rene rundkredspædagogik, er det chefen, der har ansvaret for at skabe overensstemmelse mellem ressourcerne og de opgaver, man accepterer at løse. Og derfor er det naturligvis lederen, der bestemmer, hvor travlt man i grunden skal have,« fastslår Morten Thiessen.

Stress er ikke pinligt for chefen

Resultaterne kommer heller ikke bag på Peter Leth, områdedirektør for Ledelse, Karriere & Kompetence i IDA, men han glæder sig over, at det nu kan dokumenteres, at god ledelse har en gavnlig virkning på stress og dermed på effektivitet, produktivitet og trivsel.

I samme åndedrag advarer han dog mod, at man automatisk giver chefen skylden, hvis en medarbejder går ned med stress:

»Nogle ledere bliver kede af det, når folk får stress, og synes, det er pinligt, at det sker hos dem. Men det kan overgå medarbejdere med selv den bedste chef. Forskellen er den måde, det bliver håndteret på. Den gode chef tager hånd om problemet, mens den dårlige chef sætter kikkerten for det blinde øje,« forklarer Peter Leth, der er uddannet psykolog.

For Jens Kristian Jensen gjorde chefens indsats virkelig en forskel. Ikke mindst da chefen overtog prioriteringen af hans arbejdsopgaver:

»Evnen til at vurdere, hvad der er vigtigt, forsvinder, når man får stress. Og selvom det ikke er særlig rart, at andre prioriterer for én, er det nødvendigt. Hvis man selv skal vælge, tager man det, man kan overskue – i stedet for det vigtigste. Det gavner hverken organisationen eller én selv,« fastslår Jens Kristian Jensen.

Læs også: Ledelsesrådgiver: Moderne ledelse er livsfarlig

En lakmusprøve på stress

I dag bruger han evnen til at prioritere som en lakmusprøve på, om han er ved at gabe over for meget:

»Hvis vi kommer ind i en periode, hvor vi har for travlt, kan jeg godt mærke, at jeg nogle gange laver noget, jeg hurtigt kan overskue – i stedet for det vigtige. Når det sker, tager jeg en åben snak med min chef om, at der er for meget lige nu,« siger han.

Selv om det er chefens opgave at lede og fordele arbejdet, mener Peter Leth, at medarbejderne selv har et ansvar for at sige til og fra:

»Chefen er ikke tankelæser, og derfor har medarbejderne et ansvar for at melde klart ud,« understreger han.

Til gengæld skal chefen sørge for at skabe rammerne for en løbende dialog med medarbejderne, f.eks. i form af ugentlige eller månedlige 1-1-samtaler, hvor trivsel, opgaver og udvikling står på programmet.

Læs også: Her er de fire vigtigste værn mod stress

Skal tages alvorligt

Ifølge Jens Kristian Jensen er lederens allervigtigste opgave at tage stress alvorligt:

»Jeg bliver bekymret, når nogle siger, at stress er et spørgsmål om at tage sig sammen og om, hvor tungt man tager tingene. Det er da rigtigt, at nogle kan klare mere end andre. Men ingen kan klare alt.«

Ifølge undersøgelsen føler næsten 18 procent af ingeniørerne, at deres arbejdsplads i ‘høj’ eller ‘meget høj’ grad er præget af stress, mens 49 procent i ‘nogen grad’ oplever det. Hver tredje ingeniør (34 procent) oplever, at de arbejder et sted med lav eller slet ingen stress.

Dermed er ingeniører lidt mindre stressede end den samlede akademikerstand, hvoraf 22 procent vurderer, at de arbejder et sted med en høj eller meget høj grad af stress.

Få mere viden om stress og trivsel for ingeniører på IDAs hjemmeside.