Gå til hovedindhold

Ingeniør-leder lærte at analysere hjerner og blev en bedre leder

Ingeniør-leder lærte at analysere hjerner og blev en bedre leder
Med begreber fra neurologien kan man især som ingeniør opnå bedre resultater som leder. Det hævder forfatteren af ny bog om ‘Hjernesmart ledelse’.

Et tilfældigt møde i toget fra Odense til Herning i 2014 betød en total forandring i Allan Nyland Christensens arbejdsliv. Han gik fra at blive kategoriseret som én, alle skulle være lidt påpasselige med, fordi han virkede hensynsløs, til i dag at ligge på en top-10 i den interne medarbejdertilfredshedsundersøgelse i Lego.

Mødet i toget med sociolog og forfatter Anette Prehn, der på daværende tidspunkt havde beskæftiget sig med hjerneformidling for blandt andet ledere på tiende år, fik Allan Nyland Christensen til at reflektere over, om han kunne bruge metoderne i sit eget arbejdsliv.

Som Director, Corporate IT Portfolio Management, i Lego havde han arbejdet med mindre tilfredse medarbejdere, men det nye tankesæt fra togturen ændrede hans tilgang til arbejde og ledelse. De metoder er nu udkommet i en ny bog, ‘Hjernesmart Ledelse’.

»Førhen var der ikke en eneste, der kunne finde på at kalde mig empatisk. Jeg blev snarere kaldt følelseskold og klinisk,« siger han.

Brug for en ny chef. Find ham eller hende her

Forbereder medarbejderes hjerner

En af de forandringer, som Allan Nyland Christensen har gennemført, er den måde, han taler til andre på. Hvor han førhen selv mente, at han bare fortalte sandheden, er han i dag opmærksom på, hvordan det opfattes af modtageren. Helt konkret handler det om statustrusler, som vækker uro hos medarbejderne. Derfor er han opmærksom på at tale med medarbejderne på forhånd i dag, hvis der er noget svært, der skal tages op på møder.

I dag har Allan Nyland Christensen først talt med medarbejdere om, hvordan de vil have det, hvis han fremfører et argument i en given sammenhæng. Det giver ham følelse med, hvordan emnet skal tages op, så der kun kommer vindere ud på den anden side.

Før han mødte Anette Prehn, scorede han under middel i virksomhedens interne ‘Puls-test’, en allround vurdering af ledere og medarbejdere i Lego. Nu ligger han i top-10 på parametre som motivation og tilfredshed.

Allan Nyland Christensen fortæller, at den 'operationelle ledelsesguide', som Anette Prehns bøger beskriver, taler til ham som ingeniør. Følelserne bliver hos Anette Prehn sat på ingeniør-formel.

»Jo mere bevidst jeg er om det, desto mere hensigtsmæssigt kan jeg lede,« siger Allan Nyland Christensen.

Formel på sociale situationer

Metoderne i ‘Hjernesmart ledelse’ bygger på en måde at se på hinanden på gennem funktionerne i vores hjerner. Og det er håndgribeligt og anvendeligt, mener Allan Nyland Christensen.

»Hendes metode pirrer mig, fordi den taler til hjernen, til fysiologien og psykologien. Den giver rammer og formler, og det gør situationerne håndgribelige,« siger han.

Anette Prehn kan godt genkende Allan Nyland Christensens billede blandt nogle af sine læsere.

»Ingeniører er gode til spilleregler og logikker, men en del oplever, at de kommer til kort i sociale og følelsesmæssige situationer,« siger Anette Prehn.

Hun lærer ingeniørerne at tackle situationerne ved at bruge deres skarpe, analytiske evner.

»Ingeniører har fantastiske muligheder for at booste deres sociale kompetencer, fordi de hurtigt kan analysere en social situation, hvis de har de rigtige værktøjer,« siger Anette Prehn.

Sociale kompetencer har effekt

Ved at beskrive processerne logisk gør Anette Prehn dem umiddelbart forståelige for ingeniører, fortæller flere fra branchen hende.

Det bliver logisk at opbygge sociale kompetencer, fordi ingeniørerne kan bruge deres analytiske sans til at finde ud af, hvad de skal gøre på et givent tidspunkt.

»Den måde, jeg siger ting på, har en effekt. Det samme har den måde, jeg gør det på. Jo mere bevidst jeg er om det, desto mere bevidst kan jeg blive på ikke at gøre det forkert,« siger Allan Nyland Christensen.

Oversætter neurologi med metaforer

Anette Prehn er meget opmærksom på at oversætte de neurologiske processer med metaforer, så de både er lettere at forstå, huske og bruge.

Hvis en medarbejder bliver givet for stort mål, eller deres status bliver truet, kalder hun det for eksempel en amygdala-kapring. Amygdalaen er en del af det limbiske system, der sidder i et lille område i hjernens tindingelap, der blandt andet håndterer frygt og forsvarsreaktioner.

»Så skal man løfte deres status igen, så de føler sig trygge,« siger Anette Prehn.

Andre neurologiske oversættelser går på at forberede medarbejderne – og deres hjerner – på forandringer samt på at skabe et arbejdsmiljø, der understøtter læring, trivsel og et godt socialt miljø samt begrænser stress.

En personlighedsforandring

På spørgsmålet, om Anette Prehn ændrer folks personlighed, svarer hun:

»Personlighed er for mig summen af vaner. Hvis vi gør noget mange gange over årene, tror vi, at det er sådan, vi er. Jeg hjælper dem til at gå konstruktivt til de vaner, de har - og eventuelt gerne vil ændre,« siger Anette Prehn.