Gå til hovedindhold

»Hvorfor sidder du og tuder for dig selv, kammerat?«

Frygten for angreb har ikke plaget Henrik Madsen i de perioder, han har været udsendt til Afghanistan. »Men inden afrejse vender man da lige skråen,« lyder det fra den tekniske officer.

SERIE: Kun de færreste 41-årige har et komplet færdigskrevet og gennembearbejdet testamente liggende hjemme i kommodeskuffen. Det faktum, at livet en dag sætter definitivt punktum, fylder normalt ikke meget, når man står i en hverdag med fuldtidsjob, madpakker og børneaflevering. Ikke desto mindre satte Henrik Madsen, kaptajn og teknisk officer i flyvevåbnet, sig for få år siden til computeren og formulerede sin sidste vilje: Overdragelse af formue, valg af kirkegård, blomster, ja, selv farven på gravstenen blev nedskrevet og fastlagt.

Hold øje med de nye jobmuligheder på Jobfinder

Årsagen var, at Henrik Madsen få uger efter skulle sendes på sin første udstationering til Afghanistan. Som leder for 13 teknikere ved Air Control Wing var det hans opgave at lede og koordinere drift og vedligeholdelse af det danske flyvevåbens mobile radarenhed, der i samarbejde med Nato-allierede skulle overvåge det nordafghanske luftrum. Og som del af forsvarets såkaldte ‘missionsforberedelse’ formulerede Henrik Madsen et komplet testamente.

En noget bizar oplevelse, erindrer han:

»Undervejs spørger man sig selv: 'Hvorfor sidder du og tuder, kammerat?' Man gør sig tanker, som man ellers aldrig ville have gjort sig. Bagefter føles det imidlertid som en sund proces, der giver ro på bagsmækken,« forklarer Henrik Madsen.

Den første udstationering til Afghanistan var i 2012 og varede fire måneder. Udsendelsen skete til Nato-basen i Maza E Sharif, der er kendt som et forholdsvis fredeligt område. Anden udstationering var derimod til Kandahar Air Field, der flere gange er blevet udsat for raketangreb, og som Henrik Madsen var fuldt ud klar over indebar en større risiko. Ikke desto mindre var de potentielle farer ikke noget, der fyldte meget hos den danske officer, der har en suppleringsuddannelse fra Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.

»Inden afrejse vendte jeg da lige skråen, men var egentlig mest bekymret for, om familien kunne klare sig alene, mens jeg var væk,« fortæller Henrik Madsen.

Læs også: Han kender den præcise bane for 9 millimeters projektilet

Da Henrik Madsen først var ankommet til Kandahar, var der knap tid til at gøre sig overvejelser om mulige angreb. Desuden var sikkerhedsforanstaltningerne på Nato-basen omfattende, og den danske kaptajn valgte med egne ord at fokusere på det, han havde kontrol over, frem for det, han ingen indflydelse havde på:

»Enten kunne jeg gå rundt være bange hele tiden, eller også kunne jeg koncentrere mig om at lære sikkerhedsprocedurerne. Jeg valgte det sidste,« forklarer Henrik Madsen.

Læs også: »Vores ingeniører skal ud og klappe kanonen«

Basen var under angreb seks gange i løbet af de fire måneder, danskeren opholdt sig i Kandahar. Derudover gik alarmen adskillige gange på grund af formodet indbrud på basen.

Når Henrik Madsen tænker tilbage, var det imidlertid kun få episoder, der gjorde ham decideret urolig. En enkelt gang overværede han for eksempel en mistænkelig opførsel blandt en gruppe civile afghanere, der havde deres daglige gang på Kandahar-basen.

»Der var noget, der hurtigt skiftede hænder, og jeg nåede lige at overveje, om de havde fået fat i våben, men man skal passe på ikke at blive paranoid. Det nytter jo heller ikke konstant at spekulere over antallet af trafikdræbte, mens man kører på motorvejen,« fastslår Henrik Madsen.

På trods af den type episoder er det ikke frygten, der står står stærkest i Henrik Madsens erindring fra månederne i Afghanistan. Det er derimod, hvor meget anderledes hverdagen er, når man kun har sig selv at tage vare på. Livet som udstationeret soldat er simpelt. Langt mere simpelt, end når jobbet skal kombineres med familie og fritid. I Afghanistan kunne Henrik Madsen arbejde 12 timer i træk - og gjorde det gerne:

»Hvis du bare kan finde ud af at stå op, når vækkeuret ringer, og tage din uniform på, er du godt på vej. Du skal ikke lave mad, vaske tøj eller hente børn, men kan hellige dig arbejdet 100 procent. Selv om jeg savnede familien, må jeg indrømme, at det var utroligt tilfredsstillende.«

Henrik Madsen er et opdigtet navn. Kilden har af sikkerhedsmæssige årsager ikke ønsket sit navn offentliggjort. Navnet er redaktionen bekendt.

Ingeniøren sætter i den kommende tid fokus på forsvaret som en af de store ingeniørarbejdspladser i Danmark.