HR-ansvarlig: Dette bør du altid gøre umiddelbart efter jobsamtalen

10. maj 2016 kl. 07:00
Ved at være proaktiv øger du dine chancer for at komme videre i rekrutteringsforløbet efter et jobinterview. Amerikansk HR-ansvarlig har et basalt tip til jobsøgende efter at have behandlet over 300 jobansøgninger på fire måneder.
Artiklen er ældre end 30 dage

Selv om jobsamtalen er vel overstået, og du kan se tilbage på et succesfuldt interview, bør du ikke læne dig tilbage og passivt afvente svar. Rekrutteringsprocessen er ikke slut, og for jobansøger handler det om fortsat at vise, at man er interesseret i jobbet. Det er budskabet i den opfordring, amerikansk HR-ansvarlig giver til jobsøgende.

På udkig efter nyt job?

Leah Goldmand, der er assisterende redaktør på Business Insider, har siden nytår haft over 300 kandidater til samtale om sommerens praktikstillinger. På baggrund af én stor fejl, som hun ser folk begå igen og igen, giver hun følgende råd til jobsøgende:

Følg op på jobsamtalen

Spørger man Leah Goldmand, er det afgørende, at man følger op på sin jobsamtale. Det nytter ikke at holder sig tilbage og bare vente. Tværtimod hører hun gerne fra en jobkandidat allerede et par timer efter samtalen, eller i det mindste morgenen efter. Det kan være noget så simpelt som en kort e-mail, der siger tak for snakken og følger op på bærende pointer i samtalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En takke-mail fra jobkandidaten viser ifølge Leah Goldmand, at man stadig er interesseret i jobbet og har gjort sig yderligere tanker efter samtalen. Derudover får man sit navn lagt øverst i hendes indbakke.

»Hvis jeg ikke får en takke-e-mail, konkluderer jeg, at du på baggrund af vores snak ikke kan se dig selv i jobbet,« skriver hun.

Hun tilføjer, at man skal huske at skrive til alle dem, man talte med til jobsamtalen.

Læs også: Tre ting du bør overbevise om til jobsamtalen

Sådan kan du gøre

Med udgangspunkt i Leah Goldmand’s eksempel på en opfølgende e-mail giver vi dig her en skitse, du måske kan lade dig inspirere af:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Kære XX,

Tak, fordi du tog dig tid til at tale med mig i dag om stillingen hos XX. Det var en fornøjelse at møde dig og XX. Jeg værdsatte at få indsigt i og mulighed for at tale om de ansvarsområder, stillingen består af. Mit generelle indtryk af jeres arbejdsplads er meget positivt. På baggrund af samtalen er jeg sikker på, at mine evner og min erfaring matcher godt med de kvalifikationer, I efterspørger.

Hvis du får brug for yderligere information, må du ikke tøve med at kontakte mig. Jeg ser frem til at høre fra dig. Fortsat god dag.«

Se ugens nye it-stillinger på Jobfinder her

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning