Gå til hovedindhold

Gymnasiereform koster potentiel ingeniørarbejdskraft

Skal flere unge lokkes til ingeniørstudiet, bør der ske radikale ændringer i gymnasiesystemet, lyder det fra DTU og DI.

Det nytter ikke med småjusteringer hist og pist på gymnasieområdet, hvis regeringen for alvor vil have flere elever til ingeniørfaget. Gymnasiereformen fra 2005 er så smækfyldt med problemer, at det kræver en grundig evaluering af hele området, mener Christian Thune Jacobsen, direktør på DTU:

»Reformen indeholder alt for mange systemfejl. Der er brug for et opgør med en række grundlæggende forhold,« siger han.

Senest har regeringen justeret på loven omkring fagkombinationer og gjort det muligt for elever med matematik B at fravælge fysik, kemi, biologi og naturgeografi.

Hensigten var at få flere elever til at vælge matematik på B-niveau og derigennem begrænse behovet for suppleringsfag efter gymnasiet. Men beregninger fra faglærernes foreninger viser, at loven har en uheldig bagside: Markant færre elever på det almene gymnasium (STX) vælger nu naturvidenskabelige fag. Fysik, kemi, biologi og naturgeografi oplever således elevfald på mellem 15 og 47 procent på B-niveau.

Opret en jobagent på Jobfinder og få jobslag direkte i din indbakke

Lovændringen er ifølge DI’s underdirektør, Charlotte Rønhof, et eksempel på de lappeløsninger, regeringen har forsøgt for at rette op på gymnasiereformens skævheder:

»Jeg deler fuldt og helt analysen, at der er noget galt. Det er hele tiden to skridt frem og ét tilbage. Målet var at få flere til at interessere sig for natur og teknik, men alt tyder på, at det er det stik modsatte, der sker,« fastslår hun og støtter samtidig DTU’s appel om en evaluering af reformen.

Elever snupper de ‘nemme’ fag

Et af de grundlæggende problemer er ifølge DI og DTU, at eleverne spekulerer i at vælge fag, der betragtes som nemme at score høje karakterer i. Det går ud over de naturvidenskabelige fag, der fravælges, fordi de opfattes som svære. Og når færre elever præsenteres for naturvidenskab, bliver det sværere at rekruttere til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

»Mit indtryk er, at der foregår en del karakterspekulation, hvilket betyder, at alt for mange unge aldrig introduceres for naturvidenskabelige fag og derfor ikke får øjnene op for f.eks. ingeniørfaget. Konsekvensen er, at vi taber potentiel arbejdskraft,« mener Charlotte Rønhof.

Skal der ændres på det forhold, burde der ifølge Christian Thune Jacobsen ske et opgør med den eksisterende måde at udregne gennemsnit på. Han foreslår indførelsen af et såkaldt kvalificeret gennemsnit.

»I dag vælger de unge i høj grad efter, hvor de tror, de kan opnå et højt gennemsnit, uden skelen til, om det er fagligt relevant for deres efterfølgende uddannelse. Vi bør have et system, hvor de relevante fag for uddannelsen vægtes højere end det nuværende gennemsnit,« påpeger Christian Thune Jacobsen.

Det ville ifølge DTU-direktøren motivere gymnasieeleverne til at vælge kvalificerende fag som for eksempel kemi og fysik og på længere sigt øge chancerne for, at flere unge valgte en ingeniøruddannelse.

Læs også: Gymnasieelever dropper naturfag

Også Ingeniørforeningens formand, Frida Frost, mener, at det markante fald i antallet af elever, der vælger naturvidenskabelige fag, er den helt forkerte udvikling:

»Hvis faglærernes tal er retvisende, er det naturligvis stærkt bekymrende – ikke mindst hvis faldene bunder i, at gymnasieeleverne i bestræbelserne på at høste point shopper B-fag som psykologi, mediefag eller religion på bekostning af de naturfaglige,« siger Frida Frost.

Ifølge Svend Erik Nielsen, formand for Foreningen af Danske Biologer, går den nye lov og elevernes karakterspekulation ud over den almene dannelse. Når eleverne fravælger de naturvidenskabelige fag, stifter de ikke bekendtskab med en række samfundsrelevante problemstillinger:

»Hvordan kan vi overhovedet tale om et alment dannende gymnasium, når vi har elever, der ikke ved, hvad der er op og ned i diskussionerne om klima og miljø? Det er det rene galimatias,« mener han og påpeger, at loven fostrer elever med lavere rangerende eksaminer end tidligere.

Det sker, når de vælger fag som psykologi, der i modsætning til fysik og kemi B ikke er adgangsgivende til en længerevarende uddannelse.

Behov for større bevidsthed

Skal flere elever i fremtiden få interesse for de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, er der ifølge Christian Thune Jacobsen brug for, at gymnasieeleverne bliver langt mere bevidste om deres studieretning.

»I dag vælger mange elever i blinde efter 9. og 10. klasse. De aner ikke, hvad de forskellige retninger kan bruges til. Hvis man ventede med at vælge studieretning til senere i forløbet, ville eleverne have bedre forudsætninger for at vælge studie­relevante fag, og færre ville have behov for suppleringsfag,« mener Christian Thune Jacobsen.

Antallet af unge, der må supplere deres eksamen, har været støt stigende de seneste syv år. Den udvikling ville ifølge Christian Thune Jacobsen kunne bremses, hvis karaktererne fra suppleringsfag blev indregnet i gennemsnittet, hvilket ikke sker i dag. Det ville få flere elever til at tage studierelevante fag allerede i gymnasiet, hvor de har længere tid til at lære faget og større chance for at få højere karakter end på et kort suppleringskursus.

Men det forslag afviser undervisningsminister Christine Antorini (S) i et skriftligt svar til Ingeniøren:

‘En ændring ville kunne medføre, at elever efter endt gymnasial uddannelse vil efterspørge suppleringskurser i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, bare for at forbedre deres oprindelige gennemsnit.’

Hun medgiver dog, at der kan være brug for ændringer på det gymnasiale område, men vil ikke lægge sig fast på konkrete udspil, før hun har vurderet konsekvenserne af regeringens seneste lovændring.

‘Valget af naturvidenskabeligt B-niveau er netop afsluttet på STX-skolerne, så i denne uge vil alle STX-skoler modtage et spørgeskema, så vi kan vurdere effekten af de ændrede regler. Derefter vil jeg overveje, om der skal ske ændringer,’ skriver Christine Anto­rini.