Gå til hovedindhold

Gymnasieelever dropper naturfag

En lovændring sidste år har haft utilsigtede konsekvenser for gymnasieelevers valg af fag. ‘Det er fremtidens ingeniører, vi risikerer at miste’, lyder det fra DI.

Antallet af gymnasieelever, der vælger et naturvidenskabeligt fag, er faldet markant, siden regeringen sidste år gjorde det muligt for elever med matematik B at fravælge kemi, fysik, biologi og naturgeografi på B-niveau.

Gymnasieeleverne har nemlig i vid udstrækning udnyttet denne mulighed og erstattet de naturvidenskabelige fag med andre fag, viser en undersøgelse foretaget af de naturfaglige lærerforeninger.

Dermed har regeringens inten­tion om at få flere gymnasieelever til at interessere sig for natur og teknik slået fejl – og udviklingen ærgrer Frank Lisberg Borum, formand for Fysiklærerforeningen:

»Jeg kan ikke andet end ryste på hovedet. Vi sagde jo allerede inden vedtagelsen af lovforslaget, at denne mulighed ville få færre elever til at vælge de naturvidenskabelige fag. Udviklingen går stik imod regeringens egne ambitioner.«

Gør dig synlig for arbejdsgiverne. Læg dit CV på Jobfinder

Også hos DI vækker tallene dyb bekymring. Underdirektør Charlotte Rønhof forudser, at udviklingen vil betyde, at færre unge vælger en uddannelse inden for naturvidenskab og teknik.

»Det er fremtidens ingeniører, vi risikerer at miste,« fastslår hun.

Undersøgelsen slår fast, at 47 procent færre elever har valgt natur­geografi B efter lovens vedtagelse. De tilsvarende tal for biologi B er knap 34 procent, mens kemi B og fysik B har oplevet et fald på 22 og 15 procent.

En tendens, som rekrutteringskonsulent på DTU Miljø Kåre Press-Kristensen betegner som en ‘skidt udvikling’:

»Fysik, kemi og biologi er nogle af de fag, der trækker unge, som ellers ikke interesserer sig for det naturvidenskabelige område, til ingeniørfaget. Fagene virker som dykkerbriller på de unge. Pludselig opdager de en fantastisk verden, de slet ikke vidste eksisterede,« siger han.

Minister klar til at se på lovkonsekvenser

Det oprindelige sigte med loven var at få flere gymnasieelever til at vælge matematik i gymnasiet, så de ikke efterfølgende skulle bruge tid på at tage matematik som suppleringsfag. Den del af loven har da også virket. 9 procent flere end tidligere vælger i dag matematik på B-niveau.

Overfører man undersøgelsens resultater til den samlede årgang, betyder de, at omkring 8.000 færre elever ud af en årgang på 28.000 har fysik, kemi, biologi eller naturgeografi på B-niveau. De vil skulle supplere deres studentereksamen med ekstrafag for at kunne komme ind på uddannelser inden for naturvidenskab, teknik og sundhedsvidenskabelige fag som f.eks. medicin.

»Politikerne ændrede loven for at spare på suppleringsfagene, men meget tyder på, at der ikke bliver noget at spare,« påpeger Frank Lisberg Borum.

Ifølge Dansk Folkepartis Marie Krarup er der brug for en evaluering af lovens konsekvenser, og hun vil rette spørgsmål til undervisningsminister Christine Anto­rini (S).

Læs også: Gymnasiereform koster potentiel ingeniørarbejdskraft

»Vi udtrykte bekymring, da lovforslaget blev vedtaget, og nu kan vi se, at det ikke fungerer. Det kalder på en grundig redegørelse,« siger hun.

Allerede nu erkender undervisningsministeren, at der er brug for at undersøge effekten af den nye lov. I et skriftligt svar til Ingeniøren oplyser hun, at hun har bedt gymnasierne indsamle de nødvendige data over elevernes fagvalg:

‘Det er bestemt ikke hensigten, at der skal skæres ned på naturvidenskaben i de gymnasiale uddannelser. Hensigten er derimod at sikre, at flest mulige elever har adgangsgivende kompetencer til at begynde på en videregående uddannelse – også inden for naturvidenskab,’ skriver Christine Antorini.