Gå til hovedindhold

Guide: Skip huskelisterne og nå dine mål

Hober der sig for mange ting op på dit skrivebord? Når du ikke alle punkterne på din to-do-liste eller i din organizer-app? Se her og få tips til en mere effektiv dag, hvor du når, det du skal nå.

Glem alt om lange to-do-lister, hvis du vil til bunds i bunkerne på dit skrivebord. I stedet skal du begynde et andet sted. Spørg dig selv, hvordan din ideelle dag ser ud. Først når du ved det, kan du stræbe efter den og få overskud.

Det behøver ikke at være den ideelle dag - nærmere en vellykket dag, hvor du når de ting, du gerne vil nå.

Det foreslår den amerikanske rådgiver og forfatter Jason W. Womack, som igennem 16 år har vejledt og rådgivet ledere og chefer i forretningslivet.

Søger du en lederstilling? Se jobopslag her

Dit liv er et resultat af indøvede tanker, vaner, handlinger og forventninger. Hvis du ønsker, noget skal være anerledes, må du lave om på nogle af de vaner. At beskrive din ’ideelle dag’ kan være en måde at bryde nogle af dine mønstre. Her er fire trin til, hvordan du kommer i gang med det samme:

  • Begynd med at bruge et kvarter til at beskrive, hvad der gør en dag rigtig god for dig. Hvad er vigtigt for dig? Er det et stort morgenmåltid? En god nats søvn? Arbejder du bedst om aftenen? I samarbejde eller alene? Hvem kommunikerer du godt med?
    Spørg dig selv, hvordan din ideelle dag ser ud, dufter og lyder? Det er vigtigt at få alle sanseindtryk med, så bliver den nemmere at genkende.

  • Gennemgå dine rutiner og vaner. Tænk over dine relationer til din familie, dine kolleger og venner. Hvordan optræder de i din ideelle hverdag?

  • Når du ved, hvordan en ideel dag ser ud, giver det dig et mål at arbejde hen imod. Sørg for altid at have din ’ideelle-dag-beskrivelse’ i nærheden, så du hele tiden kan se på den og tænke over den.

  • Husk, at det ikke er så nemt, som man måske skulle tro. Ifølge Jason W. Womack kræver det mange års træning at lære at beskrive en ideel dag. Men det kan give enorm stor klarhed om, hvad der egentlig er rart for dig og gør dig effektiv.

Læs også: Sådan spotter du en loyal medarbejder