Fire tegn på at din kollega er narcissist

6. februar 2018 kl. 02:42
Fire tegn på at din kollega er narcissist
Illustration: lightwavemedia/Bigstock.
Dårlige kollegaer kan ødelægge dagligdagen - især hvis de er alt for selvoptagede og selvcentrerede. Find ud af om, der gemmer sig en narcissist på din arbejdsplads.
Artiklen er ældre end 30 dage

De fleste har oplevet at have en kollega, der altid taler om sig selv. En person, der drukner sine omgivelse i ligegyldige historier, mens vedkommende konstant undgår at lytte til andre. Det kan være frustrerende, men faktisk kan nogle mennesker ikke gøre for det - de er bare utroligt narcissistiske.

Forklaringen er ikke en undskyldning for usmagelig opførsel, men kan være med til at skabe forståelse.

Men inden du kaster narcissist-stemplet omkring dig på arbejdspladsen, giver Jobfinder dig fire tegn, som kan afsløre, om din kollega er en vaskeægte narcissist.

Status vejer tungt

En ægte narcissist går ikke kun op i at klæde sig i dyre jakkesæt og have designmøbler i stuen. Det er nemlig ikke selve mærkevarerne, eller hvor godt det nye tøj sidder på kroppen, der er afgørende for en vaskeægte narcissist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye jobtilbud hver uge. Tjek de nyeste opslag på Jobfinder.

Det er i større grad status, som driver personen. Noget, som tit afslører en kollega i at være fanget i det endeløse statuskapløb, er, hvis vedkommende altid fremhæver, hvor mange penge en anden person har, eller hvor meget vedkommendes bil er værd.

Overdrevet fokus på statusmarkører vil ofte være et tegn på narcissisme.

De skiller sig ud – efter deres egen mening

En typisk narcissist vil ofte prøve at fremhæve sig selv på andres bekostning. Det kan både være eksplicit, hvor personen erklærer, at han/hun er bedre end sine omgivelser, men det kan også være implicit, hvor vedkommende holder det for sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rådgivere og konsulenter er eftertragtede i flere firmaer. Find dit drømmejob.

Der er imidlertid mange forskellige typer narcissister. De kan være altruister, der med næsten kvalmende ihærdighed forsøger at behage deres medmennesker, mens de samtidig bryster dem selv af at være den mest hjælpsomme person, de kender.

Modsat kan en narcissist også være introvert samt sårbar over for andres kritik

»Narcissister føler sig bedre end andre, men er ikke nødvendigvis tilfredse med dem selv som menneske,« forklarer Eddie Brummelman, som er psykolog og forsker på Stanford University i USA.

Haltende empati

Evnen til at forstå og sætte sig ind i andres følelse er en vigtigt menneskelig kvalitet. Men for en narcissist er det ofte en kompetencer, som personen mangler.

Du har måske oplevet, at en kollega lytter utålmodigt til din historie for straks at kaste sig ud i sin egen fortælling i det sekund, du færdiggør din.

It-virksomheder søger udviklere, specialister og ledere. Find det rette job for dig.

I stedet for at stille opfølgende spørgsmål eller forholde sig til det, du talte om, prøver personen øjeblikkeligt at hive opmærksomheden over på sig selv. Et typisk træk for en narcissist.

Hvis en bestemt kollega aldrig er interesseret i at høre, hvordan du har det, selvom vedkommende tit spørger dig, kan det være et tegn på, at han er grebet mere af sig selv end at være kollegial. Derfor indleder personen en samtale, så han kan få lov at tale om sig selv.

De har behov for ros

Mange narcissister søger anerkendelse og rosende ord. Faktisk stræber de efter andres anseelse i sådan en grad, at det kan forstyrre resten af deres tilværelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Behov for dygtige folk inden for business og management. Find dit næste job.

Nogle gange kommer behovet for ros til udtryk, når personen gør sig ekstra umage med en opgave og konstant søger bekræftigelse i, at han gør et godt stykke arbejde. Det kan også være sociale events, som vedkommende inviterer hele arbejdspladsen med til, så narcissistens kan vise sine fine designmøbler og sin dyre lejlighed frem.

Altså vil en narcissist bruge enhver mulighed for at blære sig med sine 'statusmarkører', som tidligere nævnt.

Artiklen er inspireret af det amerikanske medie Business Insider.

Artiklen er en genudgivelse (udgivet første gang 18. december 2017).

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning