Gå til hovedindhold

Fald i ingeniørledighed varsler flaskehalsproblemer

Ledige ingeniører skal efteruddannes for at undgå flaskehalse, ellers går samfundet og virksomhederne glip af vækst, lyder det fra AR-formand.

Det går langsomt, men det går den rigtige vej med ingeniørarbejdsløsheden. Det fremgår af de seneste tal fra Akademikernes (det tidligere AC), som også omfatter ledighedstallene for ingeniører.

Andelen af ingeniører uden arbejde var i januar 2014 på 2,5 procent, mens det lå på 2,8 procent for et år siden. Det svarer til, at der dengang var 1.604 arbejdsløse ingeniører, mens der i dag er 1.481.

Læg dit cv på Jobfinder og bliv synlig for din næste arbejdsgiver.

Udviklingen er helt som ventet, mener Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd (AR):

»Det er en krybende udvikling, som kryber den rigtige vej. Men den rykker ikke hurtigt nok,« mener han.

AR-formanden hæfter sig dog ved, at faldet trods alt er sket i en periode med flere dimittender:

»Arbejdsmarkedet har evnet at opsuge flere ledige, da der i perioden har været et lidt større output fra uddannelsesinstitutionerne,« forklarer han.

Læs også: Fire gode grunde til at droppe fordommene og hyre en arbejdsløs

En nedadgående ledighedskurve kan imidlertid hurtigt føre til en mangelsituation, som allerede har vist sig i form af problemer med at skaffe bygge-anlægs-, offshore- og stærkstrømsingeniører, påpeger Morten Thiessen.

»Det er helt forventeligt, for selv om mange har dømt dansk industri ude, er det faktisk dér, der er vækst, og dér, de skal bruge folk. Den politiske fortælling om, at vi ikke kan have industri i Danmark, er løgn og latin,« siger Morten Thiessen, som forudser, at det vil koste samfundet og virksomhederne dyrt:

»Når virksomhederne ikke kan få de ingeniører, de har brug for, går vi glip af vækstmuligheder – og så må vi skrue ned for ambitionerne,« siger han.

Læs også: Vejsektoren skriger på arbejdskraft

Skønt mange virksomheder med held rekrutterer folk i udlandet, mener han ikke, at det er en universalløsning:

»Den kan ikke bruges i uhæmmede mængder, for på et tidspunkt er der så mange udlændinge i en organisation, at det er svært at få virksomheder til at hænge sammen. Har du mere end 25 procent udlændinge, kræver det en stor indsats at integrere dem i virksomhedskulturen, så de kan arbejde som deres danske kolleger – og dermed udgør det en vækstbegrænser,« mener han.

De ledige danske ingeniører skal derfor sættes i spil på arbejdsmarkedet – og det kræver en målrettet efteruddannelsesindsats.

»At vi har ledige ingeniører et sted, betyder ikke, at vi kan omplante dem uden videre,« understreger Morten Thiessen.

Han er skuffet over, at det såkaldte Carsten Koch-udvalg, der er nedsat af regeringen til at komme med bud på en ny dansk arbejdsmarkedspolitik, har ignoreret de højtuddannedes efteruddannelsesbehov, mens det lægger op til ordninger for ufaglærte:

Læs også: IDA: Ærgerligt, hvis jobcentrene får hånds- og halsret over ledige ingeniører

»Vi havde håbet, at Carsten Koch havde adresseret problemet for de højtuddannde i stedet for at se på de ufaglærte. Det virker at efteruddanne ingeniører, fordi virksomhederne har behov for dem, og fordi ingeniørerne er grundlaget for, at der overhovedet kan etableres arbejdspladser for de ufaglærte,« fremhæver Morten Thiessen.

Af ledighedstallene fra AC fremgår det, at den generelle akademikerledighed er faldet en smule mere end ingeniørledigheden. Til gengæld ligger den også en hel del højere.

Således var ledigheden blandt alle akademikergrupper på 4,4 procent i januar i år mod 5,4 procent på samme tid sidste år. Magistrene er hårdest ramt med en arbejdsløshed på 5,2 procent. Herefter kommer djøf’erne med 4,4 procent, mens 2,5 procent af ingeniørerne som nævnt er uden job.

Læs også: Paradoksalt fald i ledigheden kamuflerer dagpengetabere