Gå til hovedindhold

Få dig en fængende LinkedIn-overskrift

Få dig en fængende LinkedIn-overskrift
Photo: dennizn/Bigstock
Hvis du ønsker at gøre dig selv interessant for de arbejdsgivere, der jagter nye medarbejdere på LinkedIn, skal du have en stærk overskrift på din profil, Sådan her gør du.

Det er faktisk ret simpelt at komme øverst i bunken af LinkedIn-profiler, som arbejdsgivere inden for dit faglige område besøger, når de skal finde nye talenter.

Du skal bare have den rigtige overskrift.

Spændende nye job. Tjek Jobfinder nu.

Så, tjek lige din egen LinkedIn-profil. Jeg vil næsten vædde med, at der i din overskrift står din titel og den virksomhed, du arbejder for. Korrekt?

Ja, selvfølgelig. For det er den standard-formulering, der bliver genereret automatisk af LinkedIn. Og den bruger de fleste.

Slip ud af det intetsigende

Men hvis du tænker over det, så er Ingeniør hos (og så et firmanavn) ret kedeligt og intetsigende. Dem, der scroller henover Linkedin i jagten på talenter til drømmejobbet, får ikke meget at vide om dig, når de alt du giver dem er titel og firma.

Det skal du ændre til noget mere sigende råder jobsitet The Muse, der opstiller de fire måder at forbedre din overskrift på. muligvis kan du stadig bruge din titel og/eller din arbejdsplads, men du kan med fordel tilføje informationer, der vækker arbejdsgivers interesse.

1. Tilføj dit speciale

Ingeniør eller it-specialist er ret ordinært, så har du den titel eller en tilsvarende, så start med at tilføje dit faglige speciale.

Jobsøgende? Så er det her du skal kigge

Er du programmør, så tilføj det eller de programmer du arbejder i. Er du 'ingeniør', der arbejder med broer, så kald dig 'bro-ingeniør' - du kan måske oven i købet tilføje 'med speciale i hængebroer'. Og du er nok enig i, at 'projektleder' ikke helt kommunikerer så stærkt som 'projektleder med ti års erfaring i større infrastrukturprojekter'.

2. Tilføj din drømmestilling

Vil du for eksempel gerne arbejde med big data, så skriv i din overskrift, at du er 'bro-ingeniør med særlig interesse for big data'. Måske er din titel ligefrem 'fremtidig robot-udvikler'.

Du skal ikke være nervøs for at skyde efter dit fremtidige job i din overskrift. Dermed sikrer du dig, at dit navn i hvert fald dukker op, når de, der leder efter kandidater til dit fremtidig drømmejob, fortager deres søgninger.

3. Inkluder, hvad du beskæftiger dig med

Du kan gøre din overskrift mere interessant, hvis du direkte beskriver, hvad du har gang i lige nu.

Stor efterspørgsel på rådgivere og konsulenter. Tjek Jobfinder

Igen 'Ingeniør' siger ikke helt så meget som 'Spildevands-ingeniør med ti års erfaring i at renovere kommunale kloaksystemer'. Dermed understreger du, hvilken forskel du gør med dit arbejde - og at du har et professionelt øje for, at du gør en forskel.

4. Vis dine tillidsposter, priser og hæder

Hvis du har modtaget en pris for dit arbejde eller på anden måde udmærker dig særligt, så se om du kan medtage det.

Nye it-job hver uge. Find dit drømmejob.

Det kunne for eksempel lyde således 'Spildevands-ingeniør med erfaring fra prisvindende kommunale kloaksystemer' eller 'Bro-ingeniør med nøglerolle i opførelsen af den internationalt anerkendte (og så en eller anden broforbeindelse).

Sværere behøver det ikke at være, men det vil gøre en mærkbar forskel hvad enten du er direkte jobsøgende eller bare nysgerrig eller måske leder efter at udvide dit netværk.