Gå til hovedindhold

»En god lederuddannelse kan redde arbejdsliv«

Manglende uddannelse kan være direkte livsfarligt for arbejdslivet, mener Bente Andersen, der har taget initiativ til en ny efteruddannelse for ledere af byggeprojekter.

Overgangen fra specialist til leder kan være en hård nyser. Det ved Bente Andersen, administrerende direktør i arkitektfirmaet Mangor & Nagel, alt om, for det oplevede hun selv som grøn leder, og siden har hun set, hvor vanskelig skiftet fra ekspert til leder har været for andre.

»Jeg ved om nogen, hvad det ­kræver at lede en byggeproces. Du skal have mange forskellige kulturer og interessenter til at snakke sammen, samtidig med at du er forpligtet til at levere et færdigt byggeri til en given tid og pris,« forklarer hun.

Er du landet på den forkerte hylde? Find et nyt sted på Jobfinder.

»Du skal have nogle helt specifikke kompetencer, og har du ikke lært dem, kan det ende i en meget turbulent proces, som tager længere tid og byder på flere udfordringer, fordi du ikke møder problemerne effektivt nok. I sidste ende kan det give et dårligt projekt, for byggeriets kvalitet er afhængigt af kvaliteten af hele processen,« uddyber Bente Andersen.

Hertil kommer de personlige omkostninger for specialisten, der i kraft af sin faglige dygtighed bliver sat i spidsen for et kompliceret byggeri:

»Det er synd for højtkvalificerede fagfolk, at de nogle gange er klædt så dårligt på til lederrollen, at de ender med at måtte opgive, fordi de bliver presset eller stresset i jobbet. I den forstand kan man næsten hævde, at en god lederuddannelse kan redde liv – i hvert fald arbejdsliv,« siger Bente Andersen.

Læs også: Arkitekt: Byggebranchen har for få dygtige ledere

Tjansen som leder af projektledere kan være megahård, hvis man mangler ledelseskomptencer, mener Bente Andersen, adm.dir. i arkitektfirmaet Mangor & Nagel Illustration: Orbital Sciences

Hård tjans uden ledererfaring

Bente Andersen er arkitekt, men har været vidt omkring i byggebranchen både i det private erhvervsliv og i det offentlige. Overalt har hun oplevet, at der er ganske få medarbejdere at vælge imellem, når der skal findes en kandidat til at stå i spidsen for de helt store projekter.

»Stort set alle lider under, at de har for få,« fastslår hun.

Når den fagligt dygtige ingeniør bliver sat til at lede et fagligt kompliceret projekt, sker det ofte ud fra en misforstået opfattelse af, hvad hvervet indebærer.

»Problemet er, at ledelsesdelen er så altomfattende, at den uerfarne leder ikke har plads til at sætte sin stærke faglighed i spil. Og det gør tjansen megahård, når man mangler ledelseskompetencer at sætte i stedet,« forklarer Bente Andersen.

Men det kan læres, understreger hun:

»Jeg har selv transformeret mig fra specialist til generalist ved at tage efteruddannelse, blandt andet en MBA. Det betyder, at jeg i dag kan gennemskue situationer og handle på dem, men det er ikke kommet af sig selv.«

Skal have organisationen med

Som nyudnævnt leder måtte Bente Andersen selv påtage sig en lederrolle uden at være klædt helt på til det. For hendes vedkommende udmøntede det sig blandt andet i, at hun var for utålmodig og ind imellem gik så hurtigt frem, at hun ikke fik organisationen med, fortæller hun.

»Når jeg uddelegerede opgaver, stod medarbejderne ofte forvirrede og rådvilde tilbage, fordi jeg kom hvirvlende ind i rummet, remsede op, hvad der skulle laves, og susede ud igen. Jeg var overbevist om, at nu var stafetten givet videre, men min lederuddannelse har lært mig, hvor vigtigt det er at sikre, at folk forstår den opgave, man overleverer til dem.«