Gå til hovedindhold

Ekstremt lav ingeniørledighed vil sende lønnen i vejret

Fem ud af otte fagretninger har nu en ledighed under to procent, og det skaber lønpres, mener Ingeniørforeningen, der bliver bakket op af arbejdsmarkedsforsker. DI advarer om, at opsvinget risikerer at gå i stå, før det kommer i gang på grund af ingeniørmangel.

Egentlig burde det være godt nyt: Ingeniørledigheden er nu nede under to procent inden for fem ud af otte fagretninger. Ser man på det regionale danmarkskort, er det endnu mere udtalt. Her gælder det for mere end halvdelen af retningerne, hvis man ser bort fra Region Hovedstaden.

Det fremgår af en analyse, som IDA har foretaget på baggrund af tal fra a-kassen Akademikernes og Danmarks Statistik.

Selvom der er al mulig grund til at glæde sig over den minimale ledighed, er det også alarmerende nyt, for det er en situation, der kan koste danske ingeniørarbejdspladser, mener arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus, Aalborg Universitet:

»En ledighed under to procent er ingen ledighed. Når vi kommer så langt ned, er det et problem, fordi der vil være steder, hvor man kan have stillinger slået op uden at kunne få dem besat,« forklarer Jørgen Stamhus.

Tjek de seneste jobtilbud på Jobfinder.

Han mener, at de meget lave tal er udtryk for såkaldt ‘friktionsledighed’, hvor der reelt ikke er mange ledige ingeniører at tage af. De ledige er nemlig primært nyuddannede, der er i gang med at søge deres første job; folk, der er på vej fra en midlertidig stilling til den næste, og erfarne folk, der er ved at skifte job.

I arbejdsgiverforeningen DI oplever flere og flere medlemsvirksomheder, at de har svært ved at skaffe de ingeniører, de skal bruge. Det giver anledning til bekymring, fordi manglen på ingeniører kommer så tidligt i opsvinget, fortæller underdirektør Steen Nielsen:

»Risikoen er jo, at opsvinget går i stå, før det kommer ordentligt i gang, men det er realiteten, hvis vi ikke kan få de folk, vi har brug for. Et opsving bygger på, at vi kan skabe mere, og det forudsætter flere medarbejdere – for ellers må virksomhederne sige nej til muligheder og ordrer,« siger Steen Nielsen.

Stigende lønpres

Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, peger på, at manglen på ingeniører allerede blev synlig med IDAs Lønstatistik 2014, som viste et samlet lønhop på fire procent:

»Ledigheden er ikke problematisk lav, men så lav, at den er problematisk for arbejdsgiverne, fordi der kommer et stigende lønpres,« siger Morten Thiessen.

Øget lønpres er dog et tveægget sværd, mener han:

»Lønstigninger er gode nyheder, men alting med måde, for hvis vi bliver for dyre, kigger arbejdsgiverne efter alternativer, og så risikerer vi, at de flytter arbejdspladser ud af landet. Så der ligger en balance dér,« siger Morten Thiessen.

Læs også: Lønstigninger som i de glade nullere

Han opfordrer i stedet virksomhederne til at kigge mod f.eks. Sydeuropa, hvis de ikke kan skaffe danske ingeniører til deres ledige stillinger:

»Hvis en dygtig og fornuftig arbejdsgiver ikke kan tiltrække danske ingeniører, kan han hente folk i Italien og Spanien, hvor der netop nu er mange arbejdsløse ingeniører,« foreslår Morten Thiessen, som dermed håber at bevare ingeniør­arbejdspladser i Danmark.

Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft er netop et af de midler, virksomhederne anvender, når det kniber med danske ingeniører. Således er der i dag ‘en hel del flere’ udlændinge på det danske ingeniørarbejdsmarked end før krisen. Det gælder både faglærte, specialister og højtuddannede, fortæller Steen Nielsen fra DI.

»På den måde kan det være med til at dæmpe problemet. Herudover hjælper det også meget, at nogle af de ældre ingeniører bliver længere tid på arbejdsmarkedet, fordi vi har sat efterlønsalderen op,« siger Steen Nielsen.

Mobilitet er ikke relevant

Lønpresset kan han dog ikke genkende fra DI’s tal. Derimod oplever han, at lønstigningstakten stadig er påvirket af de magre kriseår:

»De store lønstigninger op til krisen betød, at danske virksomheder blev særlig ramt af krisen. Derfor oplever vi, at både ledelse og med­arbejdere gerne vil have lidt mere sikkerhed for, at vi er inde i et stabilt opsving, inden lønstigningerne bliver for høje,« siger Steen Nielsen.

Ifølge Jørgen Stamhus signalerer den lønstigning på fire procent, som fremgår af IDAs Lønstatistik, i høj grad ingeniørmangel og flaskehalse. Han er overbevist om, at pæne lønstigninger er et mindre onde for arbejdsgiverne end ubesatte ingeniørstillinger:

»Selvfølgelig synes virksomhederne ikke, det er sjovt med lønstigninger på fire-fem procent, men mange steder fylder ingeniørlønningerne jo ikke så meget i budgettet, når man ser bort fra de rådgivende ingeniørvirksomheder,« vurderer arbejdsmarkedsforskeren.

Læs også: Esbjerg efterlyser 15.000 højtuddannede

De senere år er det med jævne mellemrum blevet diskuteret, hvorvidt ingeniører er villige til at flytte sig efter jobbene eller ej. Med den aktuelle arbejdsløshed i de fem regioner er øget mobilitet imidlertid ikke for alvor nogen brugbar løsning, mener Steen Nielsen:

»Billedet er vel egentlig, at vi ikke har høj ledighed noget sted i landet, så diskussionen om at flytte folk fra hovedstaden til provinsen er egentlig ikke så relevant, fordi der ikke findes mange ledige ingeniører i hoved­staden,« fastslår han og tilføjer:

»Det handler om, at vi har fået uddannet for få ingeniører i det hele taget.«

Samlet set er ingeniørledigheden på 2,3 procent.