Gå til hovedindhold

DI: »I dag bliver ingen forarget, hvis du ikke kan regne«

Gymnasiereformen har forringet elevernes matematiske niveau, vurderer gymnasielærere og DTU. ’Humaniora og samfundsfag har taget patent på den almene dannelse,’ mener arbejdsgiverne i Dansk Industri.

Eleverne på landets gymnasier jonglerer ikke så elegant med Ohms lov og H.C. Ørsteds elektromagnetisme som før gymnasiereformen. Det faglige niveau inden for matematik og naturvidenskab er faldet markant, siden reformen blev gennemført i 2005, lyder det fra både afsender og modtager af de danske gymnasieelever. Og det kan mærkes, når eleverne søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, fortæller Christian Thune Jacobsen, direktør på DTU, der mener, at en af grundene er, at langt flere tager en studentereksamen end før reformen.

»I dag er en klassisk studentereksamen blevet en forlænget folkeskole. Kravene til et fag som matematik B og A er blevet sænket, og det kan vi mærke på vores førsteårsstuderende, hvis basale færdigheder er blevet dårligere,« fortæller Christian Thune Jacobsen.

Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit CV på Jobfinder

I dag kan gymnasieelever med matematik ifølge DTU-direktøren nøjes med at svare korrekt på en tredjedel af deres eksamensspørgsmål, hvilket er langt mindre end før reformen. Basal brøkregning og ligningsløsning sidder derfor ikke længere på rygraden hos alle, der søger ind på ingeniørstudiet, fortæller han.

Det er lykkedes humaniora og samfundsvidenskab at tage patent på den almene dannelse (...). Det må ændres, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence.Charlotte Rønhoff, underdirektør, DI

I sidste uge skrev Ingeniøren, at der efter vedtagelsen af en ny lov sidste år er sket et markant fald i antallet af gymnasieelever, der vælger fysik, kemi, biologi og naturgeografi på B-niveau. Og antallet af elever, der må supplere deres studentereksamen for at kunne søge ind på en videregående uddannelse, er steget markant de seneste syv år.

Læs også: Gymnasieelever dropper naturfag

Frank Lisberg Borum, formand for Fysiklærerforeningen, nikker genkendende til det faldende niveau inden for matematik og naturvidenskab i gymnasiet. En ny undervisningsplan og nye indlæringsmetoder med væsentligt mindre skriftligt arbejde har en negativ indflydelse på elevernes færdigheder, forklarer han.

»Vi har simpelthen mindre tid til den direkte faglige undervisning, og det går ud over eleverne,« forklarer Frank Lisberg Borum.

Problemet skyldes blandt andet indførelsen af faget ’almen studieforberedelse’, hvor eleverne arbejder på tværs af de tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Ifølge Frank Lisberg Borum stjæler faget tid fra den målrettede faglige undervisning og sænker dermed elevernes niveau.

Læs også: Gymnasiereform koster potentiel ingeniørarbejdskraft

Hos DI ærgrer underdirektør Charlotte Rønhof sig over den faldende faglighed, som hun mener i sidste ende kan betyde, at færre vælger en ingeniørkarriere. Hun kalder Danmark ’et naturfagligt fattigt land’.

»Det er lykkedes humaniora og samfundsvidenskab at tage patent på den almene dannelse – og det ser vi afspejlet i gymnasiereformen. I dag bliver ingen forarget, hvis du ikke kan regne. Det må ændres, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence.«

Uddannelsesminister Christine Antorini (S) erkendte i sidste uge, at der er behov for at se nærmere på regeringens naturfaglige initiativer på gymnasieområdet.

Læs også: DTU-studerende: Jeg kan godt forstå, at danske elever ikke orker matematik