Derfor bliver de klogeste altid fyret først
Ingeniøren genudgiver løbende de bedste karriereartikler, der med tiden har vist sig relevante for vores læsere. Denne artikel blev oprindeligt udgivet: 13/07-2017
Danske arbejdspladser skriger på talent, men realiteten er, at hvis du er for begavet, så er der en stor sandsynlighed for, at du vil opleve at blive fyret.
Det mener Ann C. Schødt, der har specialiseret sig som forandringskonsulent med særlig fokus at udvikle potentialet hos de ti procent bedst begavede i Danmark.
Søger du nye udfordringer? Find drømmejobbet nu.
»Jeg leder nogle netværk for særligt begavede, hvor det har vist sig at stort set alle har prøvet at blive fyret, og flertallet mere end én gang,« siger hun.
Gennem sin virksomhed Potentialefabrikken støder Ann C. Schødt ofte på særligt begavede, der enten er blevet fyret eller blot ikke kan få et fast job trods mange kortvarige projektansættelser eller vikariater.
»Det er jo mennesker, som har fået målt en høj IQ, og det interesserer mig selvfølgelig, hvorfor der lige præcis synes ikke at være plads til denne gruppe på mange arbejdspladser. Gennem min rådgivning og mine samtaler med højtbegavede er jeg nået frem til syv årsager til, at de begavede har en stor risiko for at blive fyrede,« siger hun.
Bliver din begavelse ikke værdsat? Find nye projektjob her
1. Du er overstråler chefen
Når begavede skaber markante resultater, kan chefens omgivelser begynde at bemærke, at der vist er én - som ikke er chefen - der er særlig skarp, eller chefen kan blive nervøs for, at nogle finder ud af, at det er dig, der har de fleste brikker at flytte med i teamet. Det kan let blive et problem for den begavede.
»Det er menneskeligt, at chefer med særligt begavede i teamet kan føle sig truet. Blandt andet fordi den begavede kan finde på at komme med løsninger, som chefen måske ikke selv kunne regne ud, og chefen derfor bliver nervøs for, om andre vil begynde at tvivle på hans eller hendes berettigelse som leder af teamet. Det kræver både solid selvtillid, empati og stor rummelighed at lede de særligt begavede,« siger Ann C. Schødt.
Spændende muligheder inden for procesteknik og kvalitet. Tjek Jobfinder.
2. Du gennemskuer manglende kompetencer
Særligt begavede har en uheldig evne til at gennemskue, hvis der er chefer eller teammedlemmer, der har opgaver, som de måske ikke har viden eller kompetencer til at løse.
»Og det værste er, at de kan komme til at sige det højt. Enten direkte eller ved at stille relevante spørgsmål, som den ansvarlige ikke kan svare på. Og selv om den begavede tror, at det er godt at få det gjort klart, at der skal noget andet til, hvis teamet skal finde den bedste løsning, så er det ikke hverken populært eller karrierefremmende,« siger Ann C. Schødt.
3. Du påpeger fejl og svagheder
Hvad enten det er virksomhedens produkter, processer, organisatoriske opbygning eller andet, så er det ikke smart at være den, der påpeger fejl og mangler, hvis man ønsker sig en lang karriere i en virksomhed.
»Det kan godt være, at virksomheder og ledere tror, at de gerne vil have ansatte, som kan finde fejl og mangler, men de begavede, jeg møder, fortæller ofte historien om det modsatte. Ved at stille spørgsmål bliver de betragtet som illoyale og der bliver rejst tvivl om deres engagement i virksomheden. Og så ender de let i bad standing,« siger forandringskonsulenten.
Ingeniører efterspørges til drift og tilsyn. Tjek Jobfinder.
4. Du rokker båden
Nogle begavede kan bare ikke lade være med at komme med forslag til forbedringer og nye måder at se tingene på.
»Ved at være for innovativ eller foreslå for mange forandringer stiller de begavede jo spørgsmål til status quo og dermed til ledelsens måde at køre tingene på. Og ligegyldigt hvor relevante og begavede indvendingerne er, så er der i enhver virksomhed grænser for, hvor mange nye ideer, som man kan klare, uden at lederen begynder at blive irriteret og tænke, at der ville være dejligt meget mere ro til at løse opgaverne, hvis den begavede ikke var en del af teamet. Samtidig irriterer det resten af teamet, hvis der er nogle, der er for kloge. Det er stadig en uskreven kvalitet i Danmark at tilhøre gennemsnittet, være som de fleste og passe ind,« siger Ann C. Schødt.
5. Du er alt for effektiv
De medarbejdere, der hurtigt og dygtigt løser deres opgaver, kan let blive genstand for misundelse og irritation hos flertallet. De risikerer at blive frosset ud - socialt og arbejdsmæssigt, hvor andre medlemmer af teamet prøver at undgå at være i nærheden af den begavede.
»Jeg møder faktisk en del begavede, der betror mig, at de reelt har et deltidsjob. De kan løse deres opgaver så hurtigt, at de kunne klare meget mere, men det ville få resten af teamet til at opfatte dem som morakkere eller blæremåse. Derfor opfinder de måder, hvor de kan se ud, som om de har travlt uden at lave noget. Deres erfaring er, at når de sætter barren højt, så bliver de upopulære, så enten træder de på bremsen eller ender med at bliver fyret,« siger forandringskonsulenten.
Stort behov for rådgivere og konsulenter. Find det rette job for dig.
6. Du retter ikke ind
Mange begavede bliver opslugt af opgaven og deres iver efter at løse den så godt som muligt. Hvis de oplever, at resten af teamet - og ofte også lederen - har svært ved at følge med, eller fint lever med ringere løsninger, bliver de frustrerede.
»Det giver sig udtryk i, at de begynder at kritisere teamets arbejde og brokke sig over forskellige ting. I ren afmagt. Og selv om lederen måske i starten forsøger at få den begavede til at rette ind og indse, at hele teamet skal være med, hvis projekterne skal lykkes, så er mange begavede for engagerede til at bemærke det, og så kan nemt ende med en konflikt, som sender den begavede ud af virksomheden,« forklarer Ann C. Schødt.
7. Du får eller tager selv rolle som syndebuk
Mange begavede oplevede allerede som børn, at de stak ud - og derfor endte en del af dem som mobbeofre og socialt udstødte.
»I deres iver efter at passe ind, er denne gruppe villig til at gå langt ud over deres egne grænser for at blive accepteret,« siger Ann C. Schødt.
Det kan blandt andet betyde, at de tager ansvaret for noget, der ikke reelt er deres fejl, forklarer hun.
Andre gange er det misundelige kolleger, der giver dem skylden for at få dem ned med nakken. I særligt grelle tilfælde kan det være chefen, der udser sig en syndebuk, som så får skylden for alt det, der går galt, indtil der er tilpas megen ”dokumenteret belæg” for en fyring.
»Det tragiske er samtidig, at hvis ikke de begavede har fået arbejdet med deres barndoms traumer, så udstråler de stadig den usikkerhed og kantethed, der gør, at de skiller sig ud - trods alle deres bestræbelser på at høre til og blive accepteret af gruppen. De bliver pleasere. Og så bliver det let dem, der kommer til at sidde med aben, når det politiske spil på kontoret går i gang. Også fordi mange i teamet opfatter dem som konkurrenter og kan komme til at føle sig intellektuelt underlegne. Og det kan ingen lide,« siger Ann C. Schødt.
Læs også: »Jeg blev meget overrasket over at være blandt de 2,5 procent mest intelligente«
Find det gode job
Ifølge forandringskonsulenten er den forhøjede fyringsrisiko et vilkår, som de mest begavede må lære at leve med. Det betyder, at de enten lærer ikke at tage det alt for personligt, når de - igen - bliver fyret.
»Ellers må de være meget opmærksomme på, hvordan de har det på deres arbejdsplads, og om de virkelig føler sig set, anerkendt og støttet af deres leder. Hvis ikke, så vil jeg anbefale, at de af sig selv leder efter et andet job. Inden de ufrivilligt bliver tvunget til at gøre det,« siger Ann C. Schødt.
Find det gode job. Opret en jobagent
Denne artikel har tidligere været bragt på Jobfinder. Vi genudsender løbende de bedste artikler fra arkivet. Udgivet første gang 14/12/2016.
