Civilingeniør spidder virksomhedernes absurde bureaukrati i showet 'Djøf med løg(n)'
Der er 198 stole i salen på Frederiksbergscenen i København, og når civilingeniør Per Helge Sørensen på torsdag indtager scenen til premieren på sit show Djøf med løg(n), er de alle sammen besat.
I showet tager Per Helge Sørensen det absurde, djøficerede bureaukrati, som hersker i toppen af danske virksomheder, under skarp, men kærlig, behandling og ser nærmere på de endeløse omstruktureringer, virkelighedsfjerne strategiplaner, uendelige møder uden dagsorden og power points med alt for mange bullets, der fylder arbejdsdagene for utallige ansatte.
Klar til nye udfordringer? Tjek Jobfinder.
Det stod ellers ikke skrevet i Per Helge Sørensens karriereplan, at han skulle ende på scenen. Han søgte i stedet ind på DTU på grund af sin begejstring for at programmere på sin Commodore 64, bygge små robotter og i det hele taget skabe tekniske ting og sager.
Men allerede under tiden på DTU begyndte det komiske talent at røre på sig, hvilket alle andre end Per Helge Sørensen selv lagde mærke til. Ikke mindst da han som formand for Polyteknisk Forening skulle holde talen ved DTU’s årsfest. Den holdt han som et lille teaterstykke.
»Jeg fik helt vildt meget ros for talen. Selv dronningen var henne for at rose den. Da jeg så sluttede på DTU, bad jeg den daværende rektor om at skrive en udtalelse. Jeg havde selvfølgelig håbet på noget om, hvor dygtig jeg var som studenterpolitiker, og hvor seriøs jeg var. Men det eneste, han skrev om, var, hvor sjov talen havde været,« mindes Per Helge Sørensen.
Det scenarie gentog sig efter hans ansættelse i Forskningsministeriet. For da departementschefen blev bedt om en udtalelse, gik den i højere grad på Per Helge Sørensens underholdningsværdi ved julerevyen end på hans evner som sagsbehandler og kontorchef.
»Alligevel var det faktisk først 10 år efter – i 2008 – at jeg langt om længe fattede, hvad de skrev. Da havde jeg forsøgt mig som karriereembedsmand uden det store held. Og som forfatter uden det helt store held. Pludselig opdagede jeg så, at jeg var god til at stå på en scene. Jeg havde fået masser af hints, men der gik lang tid, før jeg fangede dem,« fortæller Per Helge Sørensen, som netop i 2008 vandt københavnsmesterskabet i historiefortælling.
Nu tager han revanche for den tabte tid og spidder i sit nye show den offentlige sektor med sin humoristiske fortællestil. Her beretter han med høj underholdningsværdi og ekstremt glimt i øjet om de absurde situationer, der opstår på moderne arbejdspladser. Ikke mindste de større og offentlige af slagsen.
»Det sker altså et eller andet, når en virksomhed får mere end 500-1.000 ansatte. Så holder den øverste ledelse op med at forstå, hvad der sker på gulvet, og så får de for alvor trang til at sætte ting i gang. Store strategiprojekter. Mere innovation. Mens de menige på gulvet bare gerne vil have ro til at passe deres arbejde,« forklarer Per Helge Sørensen, som straks skynder sig at understrege, at hans show på ingen måde er baseret på klicheen om den dovne, offentlige ansatte.
»Jeg kender mange, som er ansat i det offentlige, og de arbejder alle som sindssyge, men i en meget absurd virkelighed, hvor der ikke nødvendigvis bliver opnået de store resultater, fordi man konstant er indrullet i det, jeg kalder Administrationsstyrelsen version 3.0.«
Vi er ofre i brandingens snurrende marionetdans
Og man behøver ikke være ansat i en bestemt branche for potentielt at kunne genkende glimt af sin hverdag i showet.
»De fleste vil kunne genkende et eller andet – enten fordi, de er udsat for det moderne managementkoncept, eller fordi de selv arbejder med det. Men hovedpersonerne er uden tvivl de der svedige Djøf’ere, der tror, de er Steve Jobs, og vil revolutionere den offentlige organisation med Twitter. Som vil være åbne og innovative og sætter alt muligt i gang uden at ane, hvad der sker på gulvet,« fortæller Per Helge Sørensen med et lille smil, som understreger den skæve humor, som gennemsyrer de historier, han nu deler rundhåndet ud af fra scenen.
Som eksempelvis hans historie om det, han kalder public managements version af torturmetoden waterboarding.
»Forestil dig 800 mennesker, som alle er på vej til stormøde. De går på den der langsomme og tøvende måde, hvor de egentlig godt ved, at de ikke har noget valg. Men de har virkelig ikke lyst. Og når de kommer til mødet, bliver de bombarderet med power point-slides, til de får kvælningsfornemmelser,« lyder en flig af en fortælling.
Showet balancerer i standup-genrens grænsefelt og vender tilbage til Frederiksbergscenen i januar for dem, der ikke når at få billetter i denne omgang.
