Gå til hovedindhold

Arbejdsgiver: IDAs lønstatistik frustrerer og forvirrer nyuddannede

Ingeniørforeningens anbefalede begyndelsesløn skaber mere frustration end glæde, oplever HR-chef i sønderjyske Linak. Han mener, at den burde tage hensyn til forskelle mellem københavnske og jyske virksomheder.

36.900 kroner om måneden, hvis du er diplomingeniør, og 39.700 kroner, hvis du er civilingeniør. Sådan lyder IDAs anbefaling til nyuddannede ingeniører, der skal forhandle lønnen på plads med deres første arbejdsgiver. Det fremgår af IDAs lønstatistik, der netop er offentliggjort.

Lars Uhd Nørgaard, HR director hos aktuatorvirksomheden Linak, oplever, at nyuddannede ingeniører har svært ved at gennemskue, hvad lønnen indeholder. Det giver dem et urealistisk billede af virkeligheden, når deres løn skal forhandles på plads:

»Vi underbetaler bestemt ikke nogen, men vi oplever, at unge mennesker kan blive forvirrede, når de ser lønstatistikken, og vi må forklare dem, hvordan den er skruet sammen,« siger han.

På udkig efter et nyt job? Tjek Jobfinder.

Der er grundlæggende tre udfordringer med det, IDA kalder ‘minimallønnen’, mener han.

For det første, at beløbet er inklusive pension, hvilket ifølge Lars Uhd Nørgaard giver en fejlopfattelser på mere end 8 procent af lønnen.

For det andet er den på IDAs hjemmeside præsenteret på en måde, så man kan få indtryk af, at månedslønnen er fastsat af et officielt organ, hævder han:

»Lige over beløbet står der, at ‘Ansattes Råd (AR) i IDA har besluttet følgende vejledende minimallønninger for år 2016’. Det lyder, som om Ansattes Råd er et officielt organ og ikke en fagforening, der selv har aftalt, hvad deres dimittender bør have.«

For det tredje mener han, at det giver et fortegnet billede af virkeligheden, at lønstatistikken udelukkende bygger på indberetninger fra medlemmer, som selv har valgt at deltage, for normalt skal statistisk data være tilfældigt udvalgt.

Læs også: Ingeniører vinder årets lønkapløb

Med andre ord er der mindst tre fejlkilder, som kan give folk en lidt forkert opfattelse af deres løn, forklarer Lars Uhd Nørgaard:

»Vi oplever, at folk misforstår lønnen, så alene af den grund burde IDA tydeligt vise, hvilke lønelementer tallene indeholder. Skal man skære det helt ind til benet, handler det om at forholde sig skeptisk til de tilsyneladende fakta, man bliver præsenteret for i IDAs lønstatistik,« siger han og tilføjer:

»Jeg oplever, at den giver mere frustration end glæde blandt IDAs medlemmer – specielt for nyuddannede.«

Blandt mere erfarne ingeniører er der en anden forståelse, oplever han:

»Det handler om, at du som dimittend endnu ikke helt ved, hvad en lønaftale består af kombineret med, at det bliver så bastant på IDAs hjemmeside.«

Læs også: Dilemma: Hvordan bliver chefens diktat til en reel lønforhandling?

Lars Uhd Nørgaard mener også, at det burde meldes mere klart ud, at der er forskel på geografi og branche, når minimallønnen præsenteres.

»Der er forskel på en medicinalvirksomhed i København og en industrivirksomhed i Jylland. Med den måde IDA kommunikerer, virker det, som om man har tabt kampen om lønnen, hvis man ikke lander på det, IDA kalder minimallønnen, i første hug,« siger han.

Selv om han er ærgerlig over, at minimallønnen skaber misforståelse om lønniveauet, er Lars Uhd Nørgaard overbevist om, at det sjældent er lønnen, der gør udslaget, når ingeniører vælger job.

»Lønnen er det sidste, der bliver snakket om, når vi ansætter folk. Vi skriver jo ikke, hvad lønnen er i vores jobopslag. Det er ikke, fordi vi skruer lønnen op, at der kommer 50 ansøgninger. Folk søger, fordi de har lyst til at være her, og fordi det giver mening for dem,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror ikke, det er plus/minus 1.000 kroner, der afgør noget for unge mennesker, men om firmaet, opgaverne og udviklingsmulighederne er de rigtige.«

Læs også: »Vi leder efter dem, hvor lønnen ikke er det vigtigste«

Ifølge Lars Uhd Nørgaard handler det først og fremmest om at finde en løn, der er i balance med branchen og markedet:

»Folk skal have en løn, der passer til deres job, og i sidste ende skal der være en kunde, der betaler for det, de producerer. Den balance skal vi have. På den måde er der både udbud og efterspørgsel, når det gælder ingeniører, og i forhold til det vi producerer. Det gælder ikke kun for Linak, men for hele landet,« understreger han.