Om Professionshøjskolen Metropol

Uddannelse er et svar på muligheder og problemer i samfundet; på udfordringer og drømme. Derfor tager Metropol aktiv del i samfundets udvikling. Vi stiller spørgsmål og giver svar. Vi uddanner de mennesker, der får samfundet til at hænge sammen og skaber vækst og velfærd. Vores tre kerneopgaver er professions- og akademiuddannelser, efter- og videreuddannelse og forsknings- og udviklingsaktiviteter. Vi arbejder inden for fagområder, der dækker alt fra sundhed, ernæring, natur og teknik, skole og læring og socialt arbejde til ledelse og forvaltning. Metropol har ca. 12.000 studerende og ca. 1.100 medarbejdere og havde i 2014 en omsætning på 856 mio. kr. Metropol skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.