Jobbet "Procesingeniør / miljøingeniør / kemiingeniør" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brug din viden om renseanlægsprocesser, styring og optimering i stærkt kompetencemiljø

Er din faglige hjemmebane renseanlægsprocesser med tilhørende styring og optimering, og vil du have de absolut bedste muligheder for at udfolde din viden og udvikle dig yderligere? Så har Krüger jobbet klar til dig. Vores STAR Utility SolutionsTM er allerede blandt verdens førende system til styring inden for vand- og miljøbranchen, men vi er slet ikke færdige. Ud over dine kundeprojekter kan du derfor komme til at spille en vigtig rolle i arbejdet med at sikre den fortsatte udvikling. I Krüger kan du se frem til at komme ind i en virksomhed, hvor vi arbejder målrettet for at udvikle Danmarks bedste kompetencemiljø inden for renseanlæg. 

Giv kunderne de bedste styringsløsninger i deres renseanlæg
Dit fokus bliver at udvikle både nye state-of-the-art anlæg og optimere eksisterende anlæg - altid i tæt samarbejde med kunderne. Som specialiseret procesingeniør, vil din dagligdag indeholde opgaver inden for både proces og styring. Du får en tæt dialog med kunderne omkring deres ønsker og behov, og du vil være med i projektprocesserne fra opstart til endelig implementering af løsningerne. Dine primære opgaver bliver at:

  • Afdække kundernes ønsker og behov via tæt dialog 
  • Udvikle og optimere renseanlæg med særlig fokus på styringsdelen af projekterne
  • Udarbejde strukturanalyser i relation til avanceret styring og samstyring af renseanlæg og afløbssystemer 
  • Indkøre og dokumentere opnåede resultater
  • Medvirke til fortsat udvikling af vores STAR Utility SolutionsTM styresystem
  • Arbejde med de kendte biologiske processer i nye kombinationer

Vi har kontorer i Aarhus og Aalborg og arbejder over hele Jylland. Hvilket kontor, du får base på, aftaler vi sammen.

Erfaring med styring, online målinger og processer i spildevandsrensning
Du er miljø-, kemiingeniør eller lignende, og du har erfaring med processer og styring af spildevandsanlæg. Herunder kender du til online målinger, ligesom du generelt har et godt kendskab til de kemiske og biologiske processer, der anvendes ved spildevandsrensning. Du er fagligt ambitiøs, og du har ideerne og viljestyrken til at være med til både at gøre de eksisterende løsninger bedre og til at udvikle helt nye løsninger. Også hvis det engang imellem kræver lidt ekstra for at komme i mål. 

Da du får en del direkte dialog med kunderne, skal du trives i en udadvendt rolle. Det kræver blandt andet gode kommunikationsevner og herunder at kunne forklare en teknisk problemstilling/løsning, så også ikke-teknikere forstår, hvad du mener – uanset om du skriver eller taler. Derudover regner vi med, at du helt selvfølgeligt tager ansvar for at overholde aftaler og deadlines.

Din nye afdeling
Du får 90 kompetente, rare og hjælpsomme kollegaer fordelt på kontorerne i Aalborg og Aarhus, hvoraf 45 arbejder med renseanlæg. Fælles for os alle er, at vi synes, at spildevandsområdet er vanvittigt spændende og fyldt med fantastiske muligheder, der kan være med til at løse nogle af de store udfordringer verden står overfor. Vores velfungerende arbejdsmiljø er præget af åbenhed, hvor videndeling er en naturlig del af hverdagen.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling med gode faglige udviklingsmuligheder, som du selv kan påvirke
  • Fokus på din trivsel
  • Rare og hjælpsomme kollegaer 
  • En stilling i et travlt, velfungerende og uformelt miljø, hvor du også bliver del af en international virksomhed
  • Gode og tidssvarende ansættelsesforhold

Kontakt og ansøgning
Send din ansøgning senest den 31. oktober 2016 via "Ansøg" linket og mærk den ”Procesingeniør - styring - 2037” i emnefeltet. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte viceafdelingschef Vibeke Borregaard på tlf. 3969 0222. Vi ser frem til din ansøgning! 

Læs mere om os på www.kruger.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder