Jobbet "Teknisk Projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til udvikling og optimering af processer og udstyr

Vi søger
Cook Medical søger en erfaren og visionær projektleder med teknisk forståelse og overblik. Du vil indgå i et team, som har til opgave at udvikle processer og udstyr til produktion af komponenter i Cook-koncernen såvel lokalt som globalt. Har du lyst til arbejde med projektrelaterede og tekniske
udfordringer samt sikre kommunikation på tværs af fagområder, så er denne stilling sandsynligvis noget for dig.

Jobprofil
Du får ledelsesansvaret for projektet i alle faser fra udvikling til validering og implementering af udstyr/processer i produktionen. Du har som projektleder det nødvendige overblik og ansvaret for at sikre den aftalte fremdrift, og for at projektteamet leverer i henhold til projektplanen. Vi forventer, at du med engagement, motivation og godt humør kan igangsætte og drive projektet og samtidig bidrage til et fortsat innovativt og inspirerende samarbejde i teamet. For den rette profil vil der være gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil være at:

  • lede projekter gennem projektfaserne og træffe de fornødne beslutninger for at sikre, at projektet følger projektplanen, at projektets mål nås, og at leverancen lever op til de fastsatte krav
  • sikre projektets fremdrift samt sikre optimale løsninger i forhold til kravene
  • sikre kommunikation, kvalitativt og kvantitativt, mellem de involverede parter i projektforløbet. Vores tankegang er i udstrakt grad agil med brug af tavlemøder og løbende dialog
  • sikre, at projektet gennemføres inden for godkendt budget-, ressource- og tidsramme
  • sikre, at al relevant og fornøden dokumentation udarbejdes iht. vores kvalitetsstyringssystem, relevante myndighedskrav og standarder, enten ved egen drift eller via andre projektdeltagere
  • sikre kommunikation af projektstatus til styregruppen og andre involverede interessenter lokalt og/eller globalt hos andre Cook-selskaber

Medarbejderprofil
Jobbet som projektleder kræver en høj grad af metodik og selvstændighed, samtidig med at du arbejder dedikeret på at løse den specifikke opgave i tæt samarbejde med projektteamet. 

Samarbejdet og forståelsen på tværs i organisationen lokalt og globalt er et must, og vi forventer, at social intelligens går hånd i hånd med en meget struktureret tilgang til projekterne. Desuden forventer vi, at du selv sikrer den nødvendige viden og gerne deler denne og dine kompetencer med teamet.

Vi forventer desuden, at du:

  • har erfaring med projektledelse, gerne suppleret med relevant uddannelse
  • har en teknisk uddannelse evt. som maskiningeniør eller -tekniker
  • har minimum 3 års erfaring med projektledelse af tekniske projekter
  • behersker engelsk i skrift og tale
  • gerne har erfaring med ISO13485 og produktion af medicinsk udstyr
  • har erfaring med eller interesse for GMP, validering og kvalitet generelt

Vi tilbyder
Cook Medical’s virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.

Cook Medical’s medarbejdere er med til at løfte vores idégrundlag om at udvikle innovative, medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan - vi gør hver dag en forskel.

Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt, internt uddannelsesforløb, som du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden.
Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi flextid, bonussystem, sundhedsordning og fri afbenyttelse af eget fitnesscenter.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Manufacturing Engineering, Torben P. Andersen, på tlf. 2324 9840.

Skriftlig ansøgning
Skriftlig ansøgning vedlagt referencer og CV sendes til Generalist, Recruitment, Human Resources, Anne-Mette Vangkilde, senest den 17. oktober 2016 via "Ansøg" linket

Skriv venligst i din ansøgning, hvor du har set jobbet.