Jobbet "Teamleder med solid kalkulationserfaring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du spille en nøglerolle i opbygningen af et nyt team i Rambølls Constuction Management team? Vi søger at oprette et team, som skal kvalitetssikre vores projekter, på en lang række parametre, inden de sendes i udbud. Så hvis du kunne tænke dig at lede vejen i dette spændende projekt, så læs videre!

Dine ansvarsområder som Team Lead
Du vil blive ansvarlig for teamet, som i første omgang vil bestå af 4-6 medarbejdere fordelt på byggeledere, VDC-folk og beregnere. Dit primære fokusområde bliver kvalitetssikring af budgetter, samt sørge for at teamet kommer hele vejen rundt om den samlede kvalitetssikring. Men da dette er et nyt team, vil du have rig mulighed for selv at definere rollen i samarbejde med afdelingslederen.

Det nye team vil følge vores projekter igennem projekteringsfaserne og frem til udbud. Du vil komme til arbejde tæt sammen med projekteringsledere, fagledere og projekthold.

Dig og dine kompetencer
Du har en teknisk baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt og mindst 8-10 års solid erfaring med kalkulation fra enten rådgivnings- eller entreprenørbranchen.

Du skal kunne holde hovedet koldt i en travl hverdag og bevare det samlede overblik. Du skal være udadvendt, have gode kommunikationsevner både i skrift og tale samt bidrage med en positiv stemning til teamet. Ydermere vil evner til at kunne præsentere projekter for kunder være et plus, men ikke et krav.

Derudover skal du:

  • have erfaring med teamledelse
  • være superbruger i Sigma eller tilsvarende kalkulationsprogram
  • kunne tale og skrive dansk flydende

Bliv en del af Construction Management i Rambøll
Hos Rambøll bliver du del af en ambitiøs byggeledelsesafdeling, som i dag beskæftiger 25 engagerede medarbejdere, der primært består af ingeniører, konstruktører og teknikere, delt ud på projekter på Sjælland, Lolland og Falster. Vi beskæftiger os med byggeledelse, rådgivning, tilsyn, arbejdsmiljøkoordinering og planning. Vi deltager typisk i alle byggeriets faser, fra udbudsstrategier, planlægning af opgaver, logistikhåndtering af byggepladser, sikring af bygbarhed på projekter, gennemførelse af byggeri, aflevering og idriftsætning.

Vi håndterer både helt store opgaver, hvor der sidder mange byggeledere samlet og til mindre opgaver hvor den enkelte byggeleder selvstændigt styrer sagen. Vi rådgiver såvel offentlige bygherrer som private kunder inden for planlægning og gennemførelse af byggeopgaver af enhver art.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede - vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Kontakt
Ønsker du at vide mere om stillingen, kontakt afdelingsleder Dennis Brenøe via e-mail på dnbr@ramboll.dk

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”apply”. Send din ansøgning senest den 23. oktober.

Vi glæder os til at høre fra dig.