Jobbet "Konsulent til udvikling af glas og facadeløsninger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du viden og erfaring med glas og lette facader og brænder for produkt- og forretningsudvikling? Kunne du tænke dig at være en del af Danmarks førende laboratorium for udvikling og prøvning af byggematerialer og komponenter til bygningers klimaskærm? Teknologisk Institut søger dig, som har en solid faglig ballast inden for glas og facadeløsninger, hvor din opgave er at skabe forretning i form af rådgivnings- og udviklingsprojekter til glas- og facadebranchen.

Udvikling og tests af glas og facadeløsninger
Du bliver en del af et dedikeret team, der arbejder med udvikling og tests af de komponenter, der udgør klimaskærmen med særligt fokus på lette facader, glas og vinduer.

Dit arbejde har særligt fokus på forretningsudvikling og på at realisere dine idéer sammen med vores kunder og samarbejdspartnere. Samtidig skal du binde udviklingsaktiviteter sammen med de eksisterende ydelser, vi udbyder inden for prøvning og rådgivning.

Du indgår i tværfaglige projekter og skal være med til at udvikle og teste morgendagens glas og facadeløsninger. Du er glad for ny teknologi, nye metoder og kan sælge dine idéer til vores kunder.  

Du realiserer dine idéer i samarbejde med kunderne, og er med til at teste dem både i teori og i praksis i vores byggelaboratorium.

Visionær og faglig stærk
Du har en baggrund som ingeniør eller lign. evt. med en ph.d.-grad. Du har muligvis arbejdet med udvikling, test og beregning af facade- eller glasløsninger. Det kan være, at du har arbejdet med nye smarte løsninger inden for udformning, styring eller elektronik i glas eller facader.

Du er idérig og kreativ, og du interesserer dig for at kombinere din teoretiske viden med det praksisnære samarbejde med industrien.

Du er god til at spotte samfundets og industriens behov for udvikling og problemløsning. Du trives med at skabe nye kontakter, det være sig kunder til vore eksisterende ydelser og partnere til udviklingsprojekter, og er således åben og opsøgende i forhold til din omverden og ønsker at udbygge dit store netværk.

Glas og Vinduer
Glas og Vinduer er et center på Teknologisk Institut i Aarhus. Vi er 14 dedikerede medarbejdere, der alle beskæftiger sig med vinduer, glas og lette facader. Omdrejningspunktet er vores byggerilaboratorium, hvor vi tester byggekomponenter der indgår i klimaskærmen i henhold til gældende standarder og regler. Vi har erfaring med at bygge mock ups af facadeudsnit og udføre diverse tests eksempelvis for isoleringsevne, ældning, tæthed m.m., og vi rådgiver producenterne mht. deres produkter. Dine kolleger arbejder aktivt med byggevarelovgivning, udformning og opdateringer af standarder og med beregning af eksempelvis byggekomponenters isoleringsevne. 

Du vil indgå i et stort fagligt miljø på Teknologisk Institut, der dækker alle områder inden for byggeri og anlæg, samt mange andre spændende fagområder og videnskaber.

Kontakt 
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte centerchef Allan K. Poulsen på telefon 7220 1824. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder