Jobbet "Testudvikler til R&D" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

FOSS søger en erfaren og struktureret testudvikler til en spændende og teknisk udfordrende stilling i et stærkt team.

I denne stilling vil du komme til at arbejde med udvikling af test fiksture til PCB test og modultest til vores instrumenter samt dokumentation af disse tests. Derudover skal du programmere tests i Test Stand samt udarbejde beskrivelser af brugermanualer på engelsk til produktionen i Hillerød og Kina.

Du kommer til at arbejde i en spændende tværfaglig afdeling med berøring inden for mange områder såsom elektronik, mekanik, optik, laser, røntgen og kemi.

Stillingen er tidsbegrænset til 31. marts 2017 med mulighed for fastansættelse for den rette kandidat.

Kvalifikationer
Du er uddannet enten teknikker, elektronikingeniør, softwareingeniør eller lignende.

Du har et indgående digitalt kendskab og er god til engelsk både mundtligt og skriftligt.

Du har erfaring med:

  • Avanceret test af print
  • Test Stand
  • CPU og FPGA test
  • Målekendskab med både DMM og Oscilloskoper i automatiske test
  • JTAG Boundary Scan Test
  • LabView
  • Eventuelt begrænset analogt kendskab

Det er derudover en fordel hvis du har kendskab til HALT/HASS testmetoder eller lav volumen produktion.

Personlige egenskaber
Stillingen kræver, at du arbejder systematisk og struktureret, og at du hurtigt kan sætte dig ind i teknisk komplicerede problemer. Du er proaktiv og vant til selv at opsøge den nødvendige information til dine projekter. Du er desuden god til at formidle din viden. Du er en teamplayer og har en positiv indstilling.

Vi tilbyder
Et internationalt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er gode muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt. Hos FOSS sætter vi medarbejderne og kvalitet i samarbejdet højt. Vi tror, at et samarbejde der er baseret på tillid, åben dialog og klare målsætninger giver arbejdsglæde og gode kolleger der hjælper hinanden. Vi ønsker at motivere vores medarbejdere til ansvar og indflydelse.

Ansøgning
Send din ansøgning ved at benytte "Ansøg" linket her på siden. Bemærk at vi udelukkende modtager ansøgninger gennem linket. Vi afholder løbende interviews, så vi anbefaler at du søger hurtigst muligt.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst People Manager, Henry Hippe Drasbæk på +45 2761 6489 eller hhd@foss.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder