Jobbet "Underviser til procesregulering og automationsområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Maskinmesterskolen København søger underviser til procesregulering og automationsområdet

Er du faglig stærk inden for dit felt? Brænder du for at undervise ambitiøse og modne studerende? Kan du levere kvalitet i opgaveløsningen? Og har du gode kommunikative kompetencer? Så er du måske vores nye underviser på Maskinmesterskolen København (MSK).

MSK gennemgår en rivende udvikling og vækst, hvor dygtige undervisere er helt centrale for, at vi fortsat kan levere fremtidens maskinmestre. Vi står over for at udvide vores underviserteam på el-området, hvor du sammen med kollegaer for til opgave at gennemfører og udvikle undervisning og studieaktiviteter, indgå i forskellige udviklingsarbejder, og bidrage til den øvrige udvikling af MSK.

Faglige kvalifikationer

  • Du har en videregående uddannelse som ingeniør, maskinmester eller lignende
  • Du har erhvervserfaring indenfor anvendelse og programmering af PLC, Scada, industrielle netværk og evt. brug af robotter. Du har meget gerne praktisk erfaring med bygningsautomation.

Personlige kvalifikationer

  • Du brænder for at undervise
  • Du er god til at kommunikere og formidle
  • Du kan lide at omsætte teori til praksis og se teorien i praksis
  • Du trives med og har lyst til at vejlede og støtte de studerende
  • Du har det godt med udvikling og forandring
  • Du er en god kollega
  • Du er en holdspiller

Hvad

  • Indgå i teamsamarbejde med nye og erfarne undervisere
  • Samspil og samarbejde med undervisere fra andre teams
  • Bidrage til at udvikle automations- og procesreguleringsområdet
  • Udvikle undervisning og studieaktiviteter
  • Indgå i tekniske og innovative udviklingsprojekter
  • Skabe og udvikle relationer til erhvervslivet
  • Mulighed for også at indgå i efter- og videreuddannelsesaktiviteter

Hvor
Stillingen er placeret på Maskinmesterskolen Københavns adresse på DTU Campus i Lyngby, som er Akademivej 56, Bygning 358, 2800 Kongens Lyngby. Dog kan udvalgte undervisningslektioner ske på vores nye lokaler på Gyrithe Lemches Vej 20 også i Kongens Lyngby. Disse lokaliteter tages i brug fuldt ud fra og med efteråret 2017.

Interesseret?
Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job i en dynamisk institution med dygtige og engagerede kollegaer. Skolen tilbyder gode efter- og videreuddannelsesmuligheder.

De opslåede stillinger er på fuldtid, og ansættelse sker i henhold til overenskomst. Stillingerne ønskes besat pr. 1. november 2016.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Lene Daugaard på lda@msk.dk /mobil 2944 8412.

Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning vedhæftet CV og relevant dokumentation til uddannelseschef Lene Daugaard via "Ansøg" linket, senest 14. oktober 2016.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder