Jobbet "Civilingeniør, fysiker eller lignende" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Civilingeniør, fysiker eller lignende til analyse af masseødelæggelsesvåben

Er du civilingeniør, fysiker eller lignende med relevant teknisk baggrund? Har du interesse for missiler og kernevåben? Har du en solid og bred it-forståelse og evner til let at sætte dig ind i nye it-systemer? Ønsker du at arbejde indgående med kapacitetsopbygning, sikkerheds- og forsvarspolitik? Kan du både arbejde selvstændigt og samarbejde tæt med andre? Og har du analytiske evner til at kunne finde de helt rigtige og relevante efterretninger, som FE har behov for?

I så fald har Analysesektoren i FE en stilling som analytiker ledig til besættelse hurtigst muligt.
Kendskab til russisk er en fordel, men ikke en forudsætning.

Dine opgaver
Dit primære arbejdsområde vil være sammen med andre analytikere med teknisk eller netværksanalytisk baggrund at udvælge, analysere og formidle materiale om missiler og kernevåben i lande af interesse. Derfor lægger vi vægt på, at du både selvstændigt og i samarbejde med andre kan prioritere og analysere store og komplekse mængder information.

Du kommer til at indgå i en gruppe af medarbejdere, der analyserer materiale om missil- og kernevåbenprogrammer. Samtidigt vil du skulle deltage i relevante tværfaglige arbejdsgrupper sammen med kolleger fra hele tjenesten og andre efterretningstjenester.

Det er vigtigt, at du trives med at formidle din viden båden mundtligt og skriftligt og kan gøre det både til et fagligt og ikke-fagligt publikum på såvel dansk som engelsk.

Vi arbejder med mange og komplekse it-systemer, og derfor skal du have en solid og bred it-forståelse, der gør dig i stand til at anvende og bidrage til systemernes udvikling.

Vi kan tilbyde et spændende arbejdsmiljø, hvor professionalisme og engagement er i højsædet, og hvor der er rig mulighed for faglig og personlig udvikling og udfordring. Erfaring med efterretningsarbejde er ikke en forudsætning.

Om dig
Vi forestiller os at den ideelle kandidat opfylder de fleste af de nedenstående punkter:

  • Relevant akademisk uddannelse, for eksempel civilingeniør, fysiker eller tilsvarende
  • Analytiske evner, herunder evnen til at se sammenhængen i detaljerne
  • Evne til at arbejde meget systematisk og fokuseret med store mængder materiale
  • Gode samarbejdsevner og samtidigt evne til at arbejde selvstændigt og fordybe sig
  • Særdeles gode it-kundskaber er en nødvendighed
  • Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner på dansk og engelsk
  • Russisk sprogfærdighed er en fordel
  • Erfaring med at arbejde med databaser og strukturering af information er en fordel

Løn- og ansættelsesvilkår:
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende overenskomst med mulighed for at forhandle individuel aflønning.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Stillingen omfatter pligt til kortvarige udsendelser til udlandet.

Forsvarets Efterretningstjeneste opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Ansøgere må være indstillede på at gennemføre tests.

Arbejdssted:
Forsvarets Efterretningstjeneste, Dragør.

Ansøgning:
Ansøgning vedhæftet CV og dokumentation for uddannelse skal sendes via stillingsopslaget ved at trykke på "Ansøg" linket.

Ansøgningen skal være FE i hænde senest mandag den 26. september 2016.

Yderligere oplysninger:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 3332 5566 lokal 2221.

www.fe-ddis.dk kan du finde oplysninger om FE ́s opgaver og værdier samt yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder