Jobbet "Energikonsulent/energisynskonsulent til projekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

SEAS-NVE søger energikonsulent/energisynskonsulent til projekter i Vestdanmark

SEAS-NVE søger en energikonsulent/energisynskonsulent/energirådgiver til energiprojekter i Vestdanmark. Brænder du for udvikling af energieffektivisering i dialog med kunderne, og kender du til processerne og værktøjerne til at reducere energiforbrug, så er det måske lige dig, vi søger.
 
Som energi-/energisynskonsulent vil du indgå i et større team af energirådgivere, der dedikeret og målrettet leverer rådgivning i forbindelse med identificering og gennemførelse af energieffektivisering og -omlægning. 
 
I vores bestræbelser på at øge vores rådgivning til erhvervskunder i hele landet, søger vi en kollega, med bopæl i Jylland. Vi har arbejdsadresse på vores hovedkontor i Svinninge, hvor du vil deltage i ugentlige møder og have mulighed for sparring, men i dagligdagen forventer vi, at du kører ud hjemmefra/bruger tid
hos kunderne. Du må derfor forvente en del transport til og fra projekt sites.

Plads til udfoldelse
I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling.

Arbejdsopgaverne spænder bredt

  • Du kommer til at rådgive industrielle såvel som offentlige kunder omkring energieffektivisering samt omlægning af energiforbrug på grundlag af:
  • Energianalyser med opstilling af "bygningens energiforbrug" (el, varme, kulde, ventilation m.m.)
  • Beregning af tekniske og økonomiske forslag til energieffektivisering, energiomlægning og energistyring med forslag til dispositionsplaner
  • Formidling af rapporter til kunder med efterfølgende projektledelse
  • Gennemførelse af energieffektiviseringsprojekter

Vores forventninger til dig

  • Relevant ingeniørmæssig, maskinmester eller tilsvarende baggrund gerne kombineret med flere års erfaring fra lignende stillinger som energikonsulent, energisynskonsulent eller energirådgiver
  • Viden og erfaring omkring identificering og beregning af energibesparelser
  • Kendskab til/erfaring med bygherrerådgivning, udbud, m.m.
  • Erfaring med projektledelse
  • Fleksibel og kan have mange bolde i luften
  • God til at skabe relationer
  • Ansvarlig for egne mål, arbejder selvstændigt og er struktureret i din tilgang til opgaver.

Stillingen indebærer kørsel, som vi forventer, du klarer i egen bil. Kørsel for SEAS-NVE honorerer vi efter statens takster.

Endelig kræver jobbet en fleksibel indstilling til arbejdstid samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål.

Vi tilbyder dig

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø
  • En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder
  • Fleksible arbejdstider og hjemme-pc med betalt ADSL/bredbånd

Vil du vide mere?
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Manager Thorkild Thomsen på telefon 3045 8468.

Hvordan kommer du videre?
Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt CV via vores hjemmeside eller ved tryk på "Søg" i annoncen her. Ansøgningsfrist er torsdag den 22. september 2016. Vi holder samtaler den 27. september 2016 i Svinninge. 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hos os sidder andelshaverne for bordenden, og det er deres interesser, vi varetager, når vi lægger elkabler i jorden, udruller fibernet og renoverer gadelys. Når vi investerer i vindmøller, skaber innovation for fremtiden og rådgiver om energi. Og vi leverer el til konkurrencedygtige priser til vores 386.000 andelshavere og kunder. Vi er 600 medarbejdere og omsatte i 2015 for 4,2 milliarder kroner. Med hovedsæde i Svinninge er vi lokale, og samtidig er vi Danmarks største andelsejede energi- og fibernetkoncern.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder