Jobbet "Fagleder til affaldsområdet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi er i gang med store omlægninger af affaldsindsamlingen i Horsens Kommune og søger derfor en fagleder, som kan være med til at styrke affaldsområdet.

I forbindelse med den fortsatte implementering af affaldshåndteringsplanen står Affald og Trafik overfor flere store og spændende opgaver, f.eks. skal den nye affaldsordning igangsættes i Horsens Midtby, ligesom vi skal i gang med at implementere husstandsomdelte kasser til miljøfarligt affald i hele kommunen.

Vi søger derfor en ny kollega til affaldsområdet, der er hurtig til at sætte sig ind i nye problemstillinger og som har lyst til at være en del af et professionelt og uformelt team.

Affald og Trafik er opdelt i to områder Trafik og Vej og Affald og Genbrug. I Affald og Genbrug er vi 10 medarbejdere fordelt på 2 teams. Vores primære opgaver er: Administration af indsamlingen af dagrenovation, opkrævning af gebyrer, administration af genbrugspladser, kompostplads, mellemdepot og deponi, myndighedsopgaver i forbindelse med erhvervsaffald samt information og undervisning.

Stillingen: 
Dine primære opgaver bliver i tæt samarbejde med medarbejderne at planlægge og implementere affaldshåndteringsplanen, samtidig med at vi sikrer, at de øvrige opgaver bliver løst.

Funktion:
Faglig ledelse på affaldsområdet:

  • Lede og fordele opgaverne i begge teams.
  • Sikre højt fagligt niveau i opgaveløsningen
  • Sikre et stærkt teamsamarbejde på affaldsområdet baseret på delegeret kompetence.
  • Give faglig sparring og feedback til medarbejderne.
  • Indsamle viden og inspiration for fortsat udvikling af affaldsområdet.
  • Planlægge og strukturere opgaverne.

Økonomi:

  • Ansvar for budgetoverholdelse og budget opfølgning på affaldsområdet.
  • Beregning af gebyrer og takster på affaldsområdet.

Færdigheder:

  • Økonomisk indsigt.
  • Skal kunne tilegne dig ny viden hurtigt.
  • Empatisk.
  • Troværdig.
  • Overblik.

Referenceforhold:

  • Faglederen refererer til afdelingschefen for Affald og Trafik.
  • Medarbejderne i Affald og Genbrug refererer i faglig sammenhæng til faglederen.
  • Medarbejderne i Affald og Genbrug refererer i personalemæssige sammenhænge til afdelingschefen for Affald og Trafik.

Teknik og Miljø:
Affald og Trafik er kommunens administrative myndighed, er placeret på Rådhuset, og har ansvaret for kommunens indsamlings- og anvisningsordninger, deponeringsanlæg, genbrugspladser, mellemdepoter m.v. Den daglige drift forestås af kommunens Service og Beredskab eller er udliciteret.

Kontaktperson:
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef Allan Lyng Hansen tlf. 2260 4186.
 
Løn og ansættelsesvilkår:

Vi kan tilbyde en spændende og travl hverdag med et godt og inspirerende arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhandling med fagorganisationen. Søg stillingen via "Ansøg" linket her på siden.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer (flekstid).

Ansøgningsfrist: 16. september 2016
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 38, 2016.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder