Jobbet "Chef for Helikopterdriftscenteret" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Chef for Helikopterdriftscenteret ved Helicopter Wing Karup

Er du interesseret i fly og helikoptere, og vil du være en del af et professionelt team, der er ansvarlig for driften og den vedvarende luftdygtighed for Forsvarets helikoptere og træningsfly?
Har du en teknisk baggrund inden for luftfartsindustrien og evner du at håndtere kompliceret materiel med mange involverede interessenter? Kan du sikre, at flyvedligeholdelsen sker i overensstemmelse med principper og standarder fra EMAR, som bygger på EASA? Og er du frisk på en udfordrende og travl hverdag med dynamisk forventningsafstemning? 

Så er du måske den nye chef for Continous Airworthiness Management Organisation (CAMO)/Helikopterdriftscenteret (HDC) under Helicopter Wing Karup (HW KAR).

Om os
Helicopter Wing Karup har en klar international profil og huser alle Forsvarets helikoptere og Eskadrille 660. Helicopter Wing Karup træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter. Ved Eskadrille 660 understøttes alle Flyvevåbnets udsendelser samt deltagelse i andre værns udsendelser. HW KAR støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet, Politiets aktionsstyrker samt udøver søredningstjeneste. Endvidere forestår vi basisuddannelse af piloter til Forsvaret.

Vi har også ansvaret for at planlægge og koordinere vedligeholdelsen, og udføre den materielfaglige sagsbehandling på flytyperne EH101 Merlin, Lynx MK 90B, AS550 Fennec, MH-60R Seahawk og T-17 Supporter.

HDC er fortsat i opbygningsfasen, hvor arbejdet foregår i et travlt miljø med fokus på operationer, flyvesikkerhed og god service. 

HDC er placeret under chefen for Logistic Group ved HW KAR og består af ca. 40 militære og civile medarbejdere - fordelt på ingeniører, indkøbere og sagsbehandlere. Medarbejderne dækker med hver deres specialer og baggrund den driftsmæssige del af vedligeholdelsen af Forsvarets helikoptere og træningsfly. Desuden håndteres den daglige koordination af vedligeholdelsen; herunder løsningen af logistiske og tekniske opgaver. 

Vi er præget af en fri og uformel omgangstone, med respekt for den enkeltes kompetencer og plads til smil i en travl hverdag.

Om stillingen
Som chef for HDC er du NPHCA og dermed ansvarlig for opretholdelsen af den vedvarende luftdygtighed for HW KAR luftfartøjer. Din første store opgave bliver at færdiggøre udviklingen og implementeringen af helikopterdriftscenteret. I den sammenhæng vil din primære rolle være som koordinator, idet du indledningsvis ikke har noget direkte personaleansvar.

Som en naturlig del af dit arbejde udfærdiger du også diverse studier og notater. Du deltager ligeledes i nationale og internationale mødefora, og er ansvarlig for den løbende kontakt til relevante samarbejdspartnere.

Om dig
Vi forventer, at du har flere års relevant erfaring fra flyvedligeholdelse - herunder det tekniske ansvar for flyenes luftdygtighed og for driften af flyflåder - gerne bestående af komplekse flytyper.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være en relevant ingeniør- eller officersuddannelse. Som officer forventer vi, at du har gennemført Videreuddannelsestrin II/Ledere (VUT-II/L), stabskursus eller anden relevant masteruddannelse. Er du i gang med en relevant masteruddannelse, kan du ansættes i stillingen mod, at der indgås en uddannelsesaftale.

Det er ønskeligt, at du har kendskab til principperne for Reliability Centred Maintenance. 

Du er proaktiv, fleksibel og en stærk kommunikator med resultater for øje. Du trives både som selvstændig og teamplayer. Mest af alt har du overblik og kan bygge bro mellem engagerede og forskelligartede aktører, der balancerer mellem operative krav og logistiske ressourcer i en politisk styret organisation. Du vil således både få brug for humor og veludviklede kompetencer inden for samarbejde, forhandling og mødeledelse. 

Du har endvidere stærke analytiske evner, solid erfaring med økonomi og personaleledelse og en veludviklet evne til at se sammenhænge og helheder. 

Du behersker dansk og engelsk på et højt teknisk niveau. 
Brug af it-værktøjer er en selvfølge for dig, ligesom erfaring med SAP/R3 vil være en stor fordel.

Der vil være mulighed for at gennemgå funktionsrelevante kurser.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling med fast tjenestested i Karup, og er til besættelse snarest muligt.

Er du civil vil du blive ansat iht. gældende overenskomst. Til stillingen er der tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Har du en officersuddannelse besættes stillingen efter protokollat af 27. oktober 2015 om officerer, beredskabsofficerer, auditørfuldmægtige, elever på grundlæggende officersuddannelse, elever på sprog- og reserveofficersuddannelserne samt officersaspiranter ved Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet, i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand i Forsvaret inden for hovedfunktionsniveauet (sekondløjtnant til og med major/orlogskaptajn), kan du vælge at bibeholde denne ansættelsesform. Du vil da fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarets Personeltjeneste (nu Forsvarsministeriets Personalestyrelse) og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret. 
Ved besættelse af stillingen efter ansøgning bortfalder nuværende personlige kvalifikationstillæg. 

For både civile og militære kandidater vil der i forbindelse med ansættelsen, være mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg alt efter kompetencer og erfaring.

Kontakt og ansøging
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefen for HW KAR Logistic Group, oberstløjtnant Ole Stensbøg Nielsen, på telefon 4080 1754. 

Har du spørgsmål til løn- eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Nezi Olgun, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9113. 

Ansøgningsfristen er den 22. september 2016. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket "Ansøg". FOKUS og referencer kan vedhæftes, men er ikke et krav.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder