Jobbet "QHSE Teamleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

QHSE Teamleder med erfaring og engagement for kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø til anlægsprojekter primært indenfor Energi 

Vil du være med til at øge kvaliteten, sikkerheden samt arbejdsmiljøet på projekterne i både design, projektering og udførselsfasen?

Dine ansvarsområder som QHSE Teamleder
Som Teamleder indenfor QHSE i Power leder du et team på 7 medarbejdere herunder afholdelse af MUS samtaler. Herudover allokerer du ressourcer til projekterne, sparrer fagteknisk med medarbejderne samt kvalitetssikrer udførte arbejder. Der arbejdes med projekter i både design- og udførelsesfasen og du vil agere som intern kvalitets-, sikkerheds- og arbejdsmiljøspecialist.

Du vil udfylde rollen som både vejleder og driver af kvalitets/ arbejdsmiljø/sikkerhedsspørgsmål både overfor resten af projektgruppen men også i samarbejde med kunden og dennes medarbejdere. Ud over ansvaret for QHSE teamet kommer der opgaver som tilbudsskrivning og evaluering/kommentering af tilbud mht. kvalitet, sikkerheds og arbejdsmiljø.

Du vil i processen have et tæt samarbejde med resten af afdelingen og området Power, samt andre dele af Energi divisionen.

Derudover vil du ofte have en direkte kontakt til vores kunder både fra kontoret og på deres lokaliteter.

Vores projekter er primært opbygning - eller ombygning - af kraftværker i både Danmark og i udlandet. Der er således både Civil, Maskin, El og SRO samt site leverancer i de projekter, du arbejder på. Vi er en af de førende rådgivere indenfor konvertering af kraftværker fra kul til biobrændsel, men også områder indenfor levetidsforlængelse og affaldsforbrænding vil være i fokus fremadrettet. Dig og dine kompetencer Du samarbejder med en åben og kommunikerende tilgang på både kontoret, byggepladsen og overfor kunderne.

Du er selvstartende og strukturerer selv dine opgaver i dialog med dine samarbejdspartnere, uanset om det er kunder, projektledere, sagsbehandlere, byggepladsledere eller andre kolleger. Endelig evner du at prioritere, når opgaver fra mange kanter trænger sig på.

Derudover forestiller vi os at du har: Minimum 5 års erfaring med kvalitet, sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejde En teknisk uddannelse som sikrer en god forståelse og basis for at sætte sig ind i tekniske problemstillinger Evnen til at formidle budskaber med god autoritet God erfaring i at yde rådgivning til private virksomheder indenfor QHSE området Kendskab til opbygning af ledelsessystemer

En solid indsigt i lovgivningskomplekset omkring arbejdsmiljø i Danmark samt evt. udland
Vores daglige arbejdssprog er dansk, som du forventes at beherske. Imidlertid foregår flere af vores projekter på engelsk, og det er derfor vigtigt, at du behersker engelsk i skrift og tale og fx kan udfærdige tilbud samt beskrivelser på engelsk. Derudover skal du være en habil bruger af almindelige IT værktøjer. Rejseaktivitet i mindre omfang i ind- og udland skal forventes.

Bliv en del af Rambøll Energy Power - Civil, Site og QHSE Vi er en afdeling på 37 kollegaer - ingeniører, maskinmestre og faglærte - der løser opgaver relateret til projektering og ledelse af projekter, ledelse og tilsyn af byggepladser og vi håndtere QHSE i hele projektforløbet.

Afdelingen er en del af Rambøll Energys Power division, som i alt har ca. 250 medarbejdere, der laver projektering, vedligeholdelse og analyseopgaver indenfor kraftværksindustrien i DK og i udlandet.

Rambøll Power hører til i Rambøll Energy som rådgiver internationalt inden for Power, Waste-to-Energy og vindenergi. Vi har i dag ca. 700 medarbejdere i Danmark og i udlandet. For yderlig information om Rambøll Energy, kan du læse mere her. Om at arbejde hos Rambøll Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere.

Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede - vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej. Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Jens i A. Hansen på telefon +45 5161 8356.

For at søge stillingen, så send din mail gennem vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Ansøg”. Send din ansøgning inden 16.09.2016. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder