Jobbet "Leder til Park og Vejdrift" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Tænder du på komplekse driftsopgaver inden for vejdrift, park- og skovdrift samt kirkegårdsdrift i en stor organisation? Så er du måske den person vi søger.

Vi søger en funktionsleder til Park & Vej i Odense Kommune, som kan stå i spidsen for at udvikle og konsolidere vores park- og vejdrift og som er parat til at deltage i tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang.
 
Din profil
Du skal være selvkørende og koordinerende, men med ønske om at arbejde tæt sammen med borgere og resten af forvaltningen om drift og vedligeholdelse af Odense Kommunes arealer. Odense Kommune har stort fokus på optimeret drift af de offentlige veje og grønne arealer hvor borgerne og virksomhederne er i centrum.
 
Vi forventer derfor, at du er motiveret for, at lede og udvikle fagområdet og medarbejderne inden for den daglige drift, herunder planlægning, prioritering, tilsyn og udbud samt styring af rådgivere og entreprenører. Derudover forventer vi, at du har interesse i og er motiveret for at udvikle nye drifts- og entrepriseformer inden for vej-, park-, skov- og kirkegårdsområdet, med fokus på at skabe større værdi i forhold til kommunens borgere, virksomheder og trafikanter. Arbejdet vil indebære spændende tværfagligt samarbejde i og uden for kommunens organisation. Stillingen som leder af Park og Vejdrift indebærer fuldt personaleansvar. Vi søger derfor dig som evner at motivere dine medarbejdere, omgivelser og dig selv, samt skabe resultater gennem relationer. Du brænder for at gøre en positiv forskel. Der vil være mulighed for selv at præge og udvikle stillingen.
 
Om os
Park- og Vejdrift er et af fire fagområde i Park og Vej, i By- og Kulturforvaltningen. I Park og Vej er vi knap 60 medarbejdere, som varetager nyanlæg, kort- og langsigtet drift af trafikarealer og grønne områder i Odense Kommune, samt myndighedsrollen i forbindelse med de offentlige og private fællesveje. Vi har stort fokus på udvikling af udbudsproces og kontrakthåndtering.
 
Vi er overvejende placeret på Odense Slot i centrum af Odense. Medarbejderne i Park- og Vejdrift består af parkforvaltere, vejinspektører, forstkandidater, landskabsarkitekter og ingeniører. Du vil få ansvaret for i alt 15 medarbejdere og et større budgetområde.
 
Vi har en uformel men respektfuld tilgang til hinanden, og kan godt se den humoristiske side af både os selv og hverdagen.

Arbejdsopgaver:

  • Daglig ledelse og koordinering af Park- og Vejdrift.
  • Fokus på trivsel i teamet.
  • Sparring med selvkørende medarbejdere.
  • Udvikling af medarbejderne i fagområdet.
  • Koordinering og planlægning
  • Udbud og overordnet styring af drifts- og vedligeholdelsesarbejder inden for Park- og Vejdrift.
  • Udformning af udbudsmateriale og kontrakter.
  • Udvikling og fokus på kontraktstyring.
  • Drifts- og vedligeholdelsesopgaver underlagt funktionsenheden.
  • Overtagelse af større projekters overgang fra anlæg til drift f.eks. Letbanen, Klimaklar Skibhus, Fra Gade til By-projektet på Thomas B. Thriges Gade m.m.

Kvalifikationer
Relevant uddannelse suppleret med driftserfaring inden for vejdrift / grøn drift samt ledelseserfaring. Uddannelse kan være ingeniør, park- og landskabsingeniør, skov- og landskabsingeniør, landskabsarkitekt, forstkandidat eller anden relevant uddannelse.

Vi ser gerne at du har:

  • Viden om drift at veje og grønne områder.
  • Erfaring med udbud og styring af entrepriser.
  • Erfaring fra lignende job som leder
  • Gerne kendskab til arbejdet i en politisk styret organisation
  • Erfaring fra planlægning, prioritering og udførelse af drift og vedligeholdelse af grønne områder.
  • God tværfaglig forståelse.
  • Gode IT- kundskaber - herunder kendskab til GIS.
  • God forretningssans.
  • God til at kommunikere relevant information videre i organisationen.

Personlige egenskaber:

  • Er åben og ærlig med humor.
  • Har overblik og evner at tænke ud af boksen.
  • Er kreativ, løsningsorienteret og samarbejdsminded.
  • Trives med udfordrende opgaver, og til tider en hektisk hverdag.
  • Evner at se sagen fra andre positioner og perspektiver.
  • Forandringsorienteret og selvledende.
  • Trives i krydsfeltet mellem ønsker, tid og økonomi.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads som er centralt placeret i Odense, Danmarks grønne Storby.
  • Et godt fagligt og socialt miljø, i en selvstændig og ansvarsfuld rolle.
  • En blanding af personale-, fag- og projektledelse samt store og små udfordrende opgaver.
  • Medarbejderfordele som sundhedsordning med f.eks. massage og motionstilbud.
  • Dertil kommer frugtordning og kantine.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Allan Bach Laursen på tlf. 5148 1350.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er mandag, den 5. september 2016, kl. 8:00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 37 med ansættelse 1. november 2016.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder