Jobbet "Sikkerhedsrådgiver til Informationssikkerhed" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sikkerhedsrådgiver til Informationssikkerhed - Søborg, Politiets Efterretningtjeneste

Kan du rådgive bredt om IT-sikkerhed og trives du med at dele ud af din viden?

Har du lyst til at højne niveauet for informationssikkerhed i samfundet? Kan du formidle IT-sikkerhed til både ledelse og specialister? Så er du måske PET’s nye sikkerhedsrådgiver.

Jobbet
Du får et væsentligt ansvar for opgavevaretagelsen af PET’s sikkerhedsmyndighedsrolle. Du vil indgå i den generelle rådgivning om informationssikkerhed samt fungere som formidler af sikkerhedskultur og -adfærd samt den menneskelige faktor.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indbefatte:

  • Inspektioner og sikkerhedsgodkendelser af IT- og kommunikationssystemer beregnet til håndtering af klassificerede og beskyttelsesværdige informationer inden for Justitsministeriets ressortområde.
  • Rådgivning af offentlige myndigheder og private organisationer i forhold til informationssikkerhed.
  • Indgå i PET’s interne samarbejde om tekniske løsninger til behandling af informationer.
  • Formidling af koordinerede budskaber om informationssikkerhed til et bredere publikum.

Arbejdsområdet er en del af PET's udadvendte virke og indebærer derfor et omfattende samarbejde med forskellige offentlige myndigheder, brancheorganisationer og virksomheder.

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende arbejde som toneangivende myndighed i det danske samfund.
  • Brede rammer og selvstændighed i opgavevaretagelsen.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med fleksibel arbejdstid.
  • Gode muligheder for personlig og faglig kompetenceudvikling.

Vi søger
Som den rette kandidat ser vi gerne, at du har nogle af følgende forudsætninger:

  • Du har måske en uddannelsesbaggrund som IT-ingeniør, cand.IT eller anden relevant efteruddannelse indenfor IT-sikkerhed, men kan have opbygget dine kompetencer på anden vis.
  • Erfaring med teknisk it-sikkerhed, eksempelvis krypteringsløsninger, hardening, intrusion detection, data leakage prevention, penetrationstest eller sårbarhedsanalyse.
  • Certificering som CISSP eller anden relevant it- eller informationssikkerhedscertificering.
  • Kendskab til etablering af samlede it-sikkerhedsløsninger i store organisationer.
  • Kendskab til Sikkerhedscirkulære (CIS nr 10338 af 17/12/2014) og/eller ISO 27000-serien.
  • Erfaring med sårbarheds- og risikovurderinger af systemer og netværk der håndterer klassificerede og beskyttelsesværdige informationer.

Derudover ser vi gerne at du har:

  • Stærke analytiske og metodiske evner.
  • Personlig gennemslagskraft.
  • En stor selvledelseskompetence.
  • Stærke formidlings- og præsentationsevner.
  • Engelsk på forhandlingsniveau.

Vi lægger herudover særlig vægt på, at du er en holdspiller, der kan skabe tillidsfulde relationer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat 1. december 2016
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst.
Stillingen indeholder op til 30 rejsedage om året.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte os på mobil 2528 3127. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 39 og 40.

Ansøgning senest: 14-09-2016

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder