Jobbet "Frivillig Ingeniører" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Frivillig i Ingeniører uden Grænser - med viden på vand og sanitet og mod på en mission til Zimbabwe.

IUG står for at skulle gennemføre en mission til Zimbabwe for at afdække projektpotentiale inden for fødevaresikkerhed og på vand og sanitet (WASH). Vi søger derfor en senior der har mod og lyst til dels at være med på mission, men også at drive et lille projekt efterfølgende med et team af IUGs frivillige. Du er en stærk projektleder, der har lyst til at gøre en forskel i forhold til det danske engagement i internationalt udviklingsarbejde. Missionen ledes af en erfaren IUG projektleder, der med sin ekspertise på fødevaresikkerhed mangler en ekstra hånd på mission til at se på WASH områder.

IUGs arbejdsgrupper består af en bred vifte af IUG medlemmer, som med deres fagspecifikke kvalifikationer og interesser deltager aktivt i at sikre sparring og kvalitet i IUGs udviklingsprojekter i tæt koordinering med de enkelte projektgrupper. 

Din profil:

  • Du er senior og synes, at du gerne vil stille din viden og erfaring til rådighed
  • Du kan se en fidus i at yde frivilligt arbejde - specielt under et af IUGs centrale mottoer ”Hjælp til selvhjælp”, 
  • Er opsøgende og udadvendt i din arbejdsform og finder stor værdi i at trække på andres kompetencer for at opnå det bedste resultat, og du vil gerne lære fra dig,
  • Du skal have erfaring fra WASH på en international platform/Afrika, fra virksomhedsregi eller fra en udviklingsorganisation.

Hvem er vi:
Ingeniører uden Grænser (IUG) er en teknisk humanitær organisation, der under mottoet ”Hjælp til selvhjælp” søger at skabe bæredygtige lokalsamfund ud fra et fattigdomskriterie. Læs mere på iug.dk

Arbejdstiden må påregnes at være mellem 5 til 8 timer ugentlig, men vil afhænge af hvilke presserende opgaver der er, samt din lyst til at engagere dig i organisationens arbejde. Møder ligger primært om aftenen efter 17.00.   
Har dette fanget din interesse, så send et kort skriv om dig selv via "Ansøg" linket eller kontakt vores sekretariat på 7027 4006 for at få mere information.

Du kan finde mere om iug ved at følge dette HER

Vi glæder os til at høre fra dig og gerne inden d. 9. oktober

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder