Jobbet "Ingeniør til grundvand og drikkevand" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en dygtig ingeniør med bred erfaring fra vandbranchen til at yde professionel rådgivning til vores kunder hos vandforsyninger og kommuner inden for grundvand og drikkevand. Du får mulighed for at arbejde med projekter for såvel mindre, private vandforsyninger som nogle af landets største forsyningsselskaber samt kommuner m.fl. og være en del af et stort fagligt team inden for vandområdet fra vores kontor i Ørestad.

Dine ansvarsområder som Ingeniør
Du vil indgå i flere forskellige projektteams og bidrage til effektive og brugbare løsninger for vores kunder inden for grundvandsbeskyttelse og -overvågning, behandling og levering af drikkevand. Du vil både deltage i dialogen med kunderne og udføre projekter, og har du allerede erfaring som projektleder, vil det være en fordel.

Din faglige viden om vand, myndighedsopgaver og drifts- og anlægsopgaver vil blive sat i spil i forskellige projekter inden for bl.a. vandindvinding, Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS), Asset Management, tilsyn med vandkvaliteten, boringer og vandværker, investeringsplaner, indsatsplaner osv.

Du har sandsynligvis en særlig faglig styrke inden for vandområdet, som vi fortsat kan understøtte din udvikling i, dog har du også lyst til at arbejde med flere forskellige opgavetyper inden for vandområdet. Hvis du ikke allerede er projektleder, vil du få tilbudt Rambølls projektlederuddannelse og få ansvaret for egne projekter og kunder.

Du vil blive en del af en spændende organisation, der arbejder med vand i både Danmark og internationalt og vil have mulighed for at bringe erfaringer fra den danske vandsektor i spil på det internationale marked.

Dig og dine kompetencer
Vi forestiller os, du er uddannet ingeniør, har min. 3 års erfaring fra en vandforsyning og/eller kommune i Danmark og har erfaring med flere af nedenstående emner:

  • Vandforsyningers opgaver inden for drift, anlæg og administration
  • Kommunernes myndighedsopgaver i forhold til grundvand og vandforsyning
  • Vandbehandling og vandkvalitet
  • Økonomi, herunder budgetter og prisoverslag for drifts- og anlægsprojekter vedr. grundvand og drikkevand
  • Databehandling og GIS
  • Relevant lovgivning og myndighedsudøvelse inden for grundvand og drikkevand
  • Ledelsessystemer som DDS, kvalitets- og miljøledelse og Asset Management

Du er udadvendt og har lyst til at skabe et stort netværk blandt kolleger og samarbejdspartnere, herunder deltage i salgs- og projektmøder med vores kunder. Du arbejder struktureret og påtager dig ansvaret for at sikre vores kunder rådgivning på et professionelt niveau i samarbejde med dine kompetente kolleger. Du er velformuleret i både skrift og tale på dansk og engelsk og er god til at samarbejde.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en vidensorganisation med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede - vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Annette Raben på tlf. 5161 8327

Ønsker du at søge stillingen, så send din ansøgning samt CV via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på ”Ansøg”. Send din ansøgning inden 16. September 2016.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder