Jobbet "Erfaren byplanlægger til byudvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren byplanlægger til byudvikling i Hillerød Kommune

Er du strategisk ”byudvikler”, og kan du realisere nye bydele gennem udbud og udbygningsaftaler?

Vi søger en byplanlægger med erfaring og stærke kompetencer i planlægning, udvikling og salg af kommunale arealer til både boliger og erhverv. Herunder partnerskaber og samarbejde med private udviklere.

Hillerød er præget af vækst og udvikling, og befolkningstallet forventes at stige med 17 % frem til 2026. Favrholm er kommunens største byudviklingsområde på 300 hektar, som skal udvikles med både erhverv, center- og boligområder omkring Nyt Hospital Nordsjælland og ny Favrholm Station. En stor del af arealerne er kommunale, hvor kommunen har særlige muligheder for at præge udviklingen, og for at finansiere byggemodning og investeringer i infrastruktur gennem grundsalg.

I de kommende år realiseres 2.000 nye boliger i Hillerød, fx 500 boliger i Ullerød Nord og 1.300 boliger i Frederiksbro. Samtidigt udvider eksisterende erhvervsvirksomheder som Novo, og flere nye kommer til.

Byrådets vision lægger vægt på, at Hillerød Kommune skal være en attraktiv kommune midt i det grønne Nordsjælland, med boliger og erhverv som skiller sig positivt ud i forhold til bæredygtighed og arkitektur.
Byrådet ønsker at udvikle bylivet i ”mødestaden” gennem et aktivt handelsliv, flere boliger og kulturelle tiltag i bymidten. I byplanlægningen skal du medvirke til at realisere visionen gennem kommune- og lokalplanlægning.

Din opgave er strategisk byudvikling
Dine opgaver bliver at virkeliggøre visionerne for nye bydele gennem byudviklingsstrategier med helhedsplan, projektøkonomi, cash flow, tidsplan og kommunikation. Realisering sker gennem udbygningsaftaler, partnerskaber og lignende samarbejder med private udviklere og grundejere.

Du bliver en del af projektgruppen for realisering af Favrholm bydel, hvor du blandt andet bidrager med en byudviklingsstrategi.

Ud over strategisk byudvikling i Favrholm, vil du også få opgaver som lokalplanlægning, kommuneplanlægning og miljøvurderinger samt VVM. Du skal også deltage i strategi for salg af kommunale grunde, udarbejdelse af udbudsmateriale og valg af tilbud.

Er du nysgerrig?
Vi lægger vægt på nysgerrighed og kreativitet, at du kan inspirere med nye idéer og være med til at forankre nye metoder. Derfor må du gerne have erfaringer med og flair for samskabende processer med borgere og interessenter.

Vi løser vores opgaver gennem tværfagligt samarbejde i By og Miljø og i forhold til konsulenter og interessenter. Du skal kunne styre processen sikkert igennem fra idé til endelig plan, i dialog med borgere, bygherre, andre myndigheder og dine kolleger. Derfor er det nødvendigt, at du har kendskab til projektledelse og erfaring med projektarbejde, og at du som person er åben og imødekommende.
Samtidigt skal du også kunne arbejde selvstændigt og styre din egen opgaveløsning.

Stillingsopslag
Du skal have en akademisk uddannelse som fx ingeniør eller arkitekt. Vi forudsætter, at du har praktisk erfaring med lignende opgaver.

Om os
Du bliver en del af det faglige miljø i Byplan-teamet med 10 dygtige kolleger, der har forskellige uddannelser. I sektion Klima, Natur og Byplan arbejder vi i øvrigt med klimatilpasning, vandplaner, vandløb og naturpleje. Sektionen hører under afdelingen By og Miljø, og du vil referere til sektionsleder Hans Brigsted.

Vi arbejder i storrumskontor på et moderne rådhus, hvor videndeling og samarbejde er i fokus.

Løn- og ansættelse
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flextid. Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2016. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter forhandling.

Ansøgning og oplysninger
Vi skal have din ansøgning senest mandag den 5. september 2016, kl. 9.00. Indsend din ansøgning med relevante bilag via link her på siden.

Vi afholder ansættelsessamtaler den 9. og 12. september.

Du kan læse mere om Hillerød Kommune på https://www.hillerod.dk/kommunen/kommunen-i- udvikling/

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Hans Brigsted på 7232 2130.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder