Jobbet "Systemkonsulent" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I SimaTech udvikler vi egne it-produkter og -løsninger inden for opgave- og ressourcestyring, flådestyring samt mobile informations- og navigationssystemer. Vores kundekreds vokser, og vi søger en dygtig systemkonsulent, der har erfaring som softwarespecialist med et solidt kendskab til professionel opgavestyring.

SimaTech har et højt kvalitetsniveau, da vi arbejder med ”mission critical” løsninger, hvorfor det er essentielt, at den nye systemkonsulent værdsætter og kan indfri høje kvalitetskrav, og som sætter en ære i at levere løsninger til tiden og indfri kundens forventninger. 

Struktur, overblik, systematik og ordentlighed skal være ord, som den nye systemkonsulent skal kunne stå inde for, og systemkonsulenten skal være stolt af de løsninger, der skabes for vores kunder, hvis forretning er afhængige af SimaTechs løsningers stabilitet og tilgængelighed.

Værdier som kvalitet, stabilitet og troværdighed er i højsædet hos SimaTech, og det reflekteres i de produkter og løsninger, der kommer fra os. Vi er et team med visioner og handlekraft, og vi forventer det samme af dig.

Arbejdsopgaver
Som systemkonsulent kommer du til at arbejde med SimaTech’s produkter. Du vil arbejde tæt sammen med nøglepersoner, der har med udvikling, salg og leverance at gøre. Dine primære arbejdsopgaver er følgende:

  • Installation og implementering
  • Teknisk support
  • Uddannelse af brugere
  • Præsentationer og demonstration af SimaTech’s produkter
  • Udarbejdelse af system- og softwaredokumentation.

Din erfaring og baggrund
Du har en bred teknisk it-viden med nogle års erfaring fra lignende stilling, og du er helt fortrolig med at kommunikere både med kunder og udviklere. Vi forestiller os, at du er ingeniør eller har en lignende teknisk uddannelse. Dine kompetencer er også følgende:

  • Du er vant til at arbejde med en Microsoft platform og har erfaring med Microsoft’s operativsystemer og SQL Server.
  • Du har evt. kendskab til GIS
  • Du har evt. kendskab til en eller flere af de brancher, vi arbejder med, hvilket bl.a. er beredskab, transport, teknisk service og forsyning.
  • Du er serviceminded og sætter en stor ære i, at kunden er i centrum
  • Du er kvalitetsbevidst og professionel
  • Du er god til at skabe kontakt og aktivt påvirke situationer positivt og konstruktivt
  • Du er viljestærk på en imødekommende og ubesværet facon
  • Du kan arbejde selvstændigt og i teams
  • Du udviser ansvarlighed og ønsker at følge opgaver helt til dørs - og til tiden
  • Du er nysgerrig og har let ved at sætte dig ind i nye ting
  • Du betragter dokumentation som en naturlig del af dit job.

Sprog

  • Dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder dig

  • Et fagligt spændende og udfordrende job i en succesfuld virksomhed med vokseværk
  • Et kreativt og uformelt miljø samt sparring med gode, engagerede og ansvarlige kolleger
  • En løn, der består af fast gage, som fastsættes i forhold til erfaring og kompetencer. Derudover tilbyder vi en attraktiv pensionsordning og sundhedssikring samt kantineordning.
  • Tiltrædelse snarest muligt.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Søren B. Andersen på telefon 4320 4304 eller via e-mail sba@simatech.dk.

Din ansøgning
Vi afholder løbende samtaler og ser frem til at modtage din ansøgning, som sendes via "Ansøg" linket her på siden inden den 16. september 2016.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder