Jobbet "Vi søger 2 nye dygtige kolleger" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Plan og Erhverv i Lyngby-Taarbæk Kommune søger 2 dygtige kolleger

Der er fuld gang i Lyngby-Taarbæk Kommune med bl.a. byudvikling på Dyrehavegårds jorder, tracéet langs motorvejen ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og i Sorgenfri bymidte. Udgangspunktet er Vidensbystrategien, der sigter på at styrke en levende universitets- og handelsby og at udvikle videnstunge erhvervsklynger. Vi søger nu to medarbejdere, der har lyst til at indgå i en tværfaglig afdeling og bidrage til vores brede palet af plan-, byudviklings- og erhvervs-opgaver.

I Plan og Erhverv arbejder vi bl.a. med omdannelse af ældre erhvervsområder, udvikling af bymidten, udvidelser af DTU, byudvikling af nye arealer til flere vidensvirksomheder og boliger, letbane langs Ring 3, flere studieboliger samt LAR- og klimaprojekter. Parallelt med denne udviklingsdagsorden skal vi fastholde og udvikle kommunens mange værdsatte kvaliteter, bl.a. attraktive boligområder, unik natur og Unesco Verdensarv.

Vi koordinerer desuden kommunens deltagelse i en række tværkommunale/regionale samarbejder og netværk om bl.a. bystrategier, markedsføring og erhvervsfremme. Vi har et tæt samarbejde med Vidensby-sekretariatet om i fællesskab med byens øvrige aktører at styrke Lyngby-Taarbæk som Vidensby. Vi varetager også kommunens erhvervs- og turisme-indsats, hvor kommunens erhvervsservice-kultur og kontakt til investorer og bygherrer er aktuelle udviklingsopgaver.

Dine opgaver
Følgende opgaver er centrale i de to stillinger:

  • Lokalplanlægning, ofte i samarbejde med bygherres konsulenter, og altid i tæt samspil med kolleger i forvaltningen,
  • Projektledelse og projektdeltagelse - fx helhedsplaner, udviklings-projekter, analyser, handleplaner mv., bl.a. i relation til det løbende kommuneplanarbejde,
  • Procesanbefalinger, tidsplaner mv. til politikere, ledelse m.fl.,
  • Kvalitetsvurdering af projektforslag,
  • Samarbejde og dialog med borgere, investorer, konsulenter, kolleger mv. om store og små projekter, hele byområder eller generelle udviklingsperspektiver,
  • Servicering af den politiske organisation,
  • Udvikling og implementering af redskaber og nye metoder i det daglige arbejde, f.eks. digitale planer, borgermøder, vejledninger, procedurer mv.

De to stillingers indhold tilpasses endeligt efter erfaring og ansøgerfelt, men den ene stilling forventes desuden at få en række opgaver knyttet til det bystrategiske og erhvervs-rettede felt, fx:

  • Bidrage til at afklare, udvikle og formidle kommunens potentialer for erhvervslivet (virksomheder, investorer/byudviklere, turismeaktører m.v.)
  • Bidrage til det interne ”Erhvervsforum”, hvor kommunens kontakt med erhvervslivet koordineres og udvikles gennem projekter og fælles inspiration,
  • Udvikling af kommunens investor-kontakt om byudviklingsmuligheder, herunder koordination af henvendelser, baggrundsmateriale, mødeforberedelse, opfølgning mv.
  • Deltagelse i projekter med Vidensby-sekretariatet, fx netværks-facilitering, bymidte-udvikling, universitetsby-projekter, kortlægning, markedsføring mv.,
  • Bidrage i diverse tværkommunale projekter og samarbejder, fx Greater Copenhagen, Loop City, Regionens REVUS-projekter, Væksthus Hovedstaden, EU-projekter mv.

Vi ser gerne ansøgere, der har erfaring fra nogle af følgende områder:

  • Kommune- og lokalplanlægning, miljøvurdering og gerne VVM, samt de relevante tekniske redskaber,
  • Byrum, arkitektur og det omgivende miljø,
  • Bystrategier, tværkommunale samarbejder og erhvervsservice-kultur,
  • Byudviklingsprocesser, herunder samarbejde med relevante aktører og indsigt i investorrelaterede perspektiver, bl.a. økonomi,
  • Projektledelse, mødeledelse, borgerdialog og planlægning af processer,
  • Det politiske og kommunale system.

Vi forventer, at vores nye kolleger

  • er arkitekt, ingeniør, geograf, landinspektør eller lignende akademisk uddannelse med relevant erfaring,
  • kan indgå i samarbejde mellem mange fagligheder i afdelingen, i forvaltningen og med de mange eksterne aktører,
  • kan løfte selvstændige opgaver og være projektleder på større eller mindre opgaver,
  • er gode til at samarbejde og kommunikere, såvel mundtligt som skriftligt,
  • er fleksible, kreative, initiativrige, og ser muligheder frem for begrænsninger,
  • er rutinerede og interesserede IT-brugere, og kan lide at have travlt.

Vi tilbyder

  • et selvstændigt og afvekslende job med spændende opgaver,
  • gode udviklingsmuligheder,
  • dygtige, aktive og erfarne kolleger, hvor der er kort til latter,
  • tværfagligt arbejdsmiljø i storrumskontor,
  • flekstid.

Organisation
Stillingen er forankret i Center for Miljø og Plan, som har ca. 70 medarbejdere, heraf en centerleder og 4 afdelingsledere. Vi dækker det samlede plan- og myndighedsområde, med afdelingerne Plan og Erhverv, Byggesag, Natur og Miljø, Vejafdeling samt Teknisk Service.

Vi arbejder aktivt på at sætte rammen for en god dialog om kommunens udvikling med politikere og borgere. Vi samarbejder tæt med kommunens øvrige centre og afdelinger, og vi har et bredt samarbejde med øvrige parter engageret i den fortsatte udvikling af Lyngby-Taarbæk som vidensby og som attraktiv kommune.

I det daglige vil du høre til i Plan og Erhverv, der har 14 medarbejdere. Vi varetager bl.a. kommuneplanstrategi, klimastrategi, kommune- og lokalplanlægning, by- og erhvervsudviklingsprojekter samt koordinering af kommunens strategiske erhvervs- og turismeindsats.

Løn
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes af gældende overenskomst, alt efter kvalifikationer og forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er mandag den 12. september 2016 kl. 9.00.
Ansættelsessamtaler forventes den 20. og 21. september, og anden samtalerunde forventes den 23. og/eller 27. september.

Vil du vide mere?
Du kan kontakte leder af Plan og Erhverv, Trine Tybjerg, på 2091 6479 eller centerchef Sidsel Poulsen på 4597 3530 / 2137 5839.

Du kan læse mere om vores planer og om Vidensbyen på:
http://kommuneplan.ltk.dk

http://www.ltk.dk/kommuneplanstrategi-groent-lys

http://www.ltk.dk/klima-og-agenda-21-strategi

http://vidensby.dk

Ansøgningsfrist: 12. september 2016 kl.: 09:00

Lyngby-Taarbæk Kommune foretrækker at modtage ansøgninger elektronisk. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" neden under selve stillingsopslaget. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC.

Lyngby-Taarbæk kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder