Jobbet "Maskinmester eller ingeniør til drift af kompleks ejendom" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Maskinmester eller ingeniør til ATP Ejendomme
 
Til en nyoprettet stilling søger vi en maskinmester, ingeniør eller lignende til at stå for driften af en kompleks ejendom under ombygning. Ejendommen, der ligger på Frederiksberg, indeholder både butikker, kontorer og hotel.
 
Du bliver en del af vores Driftsafdeling, der består af 20 medarbejdere, hvor du vil indgå i et dynamisk team på ca. 10 ejendomsinspektører og -forvaltere i Storkøbenhavn. Du vil hovedsageligt skulle opholde dig på ejendommen. Du vil referere til Senior Driftschefen og få titlen Ejendomsinspektør.
 
Dine primære opgaver er:   

  • at sikre, vores kunder i ejendommen bliver mindst muligt berørt af de pågående ombygninger 
  • at sikre, vores kunder i ejendommen er velinformerede om gener, der kan komme under ombygningen 
  • at sikre ejendommens drift under ombygningen, herunder løse de tekniske udfordringer, der kommer under et byggeri 
  • at fungere som daglig kontakt og samarbejdspartner til vores kunder og leverandører 
  • at oparbejde kendskab til alle bygningens meget forskellige tekniske anlæg, for at kunne drifte dem 
  • at styre og følge op på driftsøkonomien på ejendommen

Vores forventninger 
Vi søger en udadvendt person med en naturlig og venlig autoritet. Du kan lide at have en bred kontaktflade, forstår vigtigheden af at kommunikerer det rette budskab på det rigtige tidspunkt, er udpræget serviceminded og god til at løse problemer. Du har en positiv tilgang til samarbejdet med vores kunder og er en succes, når lejerne i ejendommen føler sig godt behandlet.
 
Du skal have en teknisk baggrund f.eks. maskinmester, ingeniør el-installatør eller VVS-tekniker, samt flere års erfaring fra en lignende stilling. Det vil sige, du har erfaring med drift og vedligehold af tekniske anlæg i store, komplekse ejendomme. Har du endvidere erfaring fra byggesager, er det et plus.
 
IT og digitale værktøjer er et grundvilkår i ATPE, hvorfor det er nødvendigt at have flair for anvendelse af IT.
 
Hvis du kender vores økonomistyringssystem, UNIK, er det en fordel. Derudover har du erfaring med at læse og forstå leje- og servicekontrakter.
 
Vi tilbyder  
Du vil være omdrejningspunkt for teknikken og kommunikationen med eksisterende kunder i ejendommen både under og efter ombygningen, og vil blive udfordret på både tekniske samt personlige kvalifikationer. Da stillingen er nyoprettet, får du mulighed for at præge den selv.
 
Vi tilbyder attraktive løn- og arbejdsvilkår, der modsvarer vores krav og dine kvalifikationer. Der ud over lægger vi vægt på, at du holder dig skarp på dine kompetencer gennem kurser og efteruddannelse.
 
Ansøgning 
Ansøgningsfristen er den 28. august 2016. Vi forventer at afholde indledende samtaler i uge 36.
 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Driftschef Svend Kristensen efter 15. august 2016 på telefon 3336 6187 eller på e-mail skr@atp-ejendomme.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder