Jobbet "Erfaren projektleder til Center for Ejendomme og Intern Service" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Erfaren projektleder til Center for Ejendomme og Intern Service i Egedal Kommune

Vi søger en målrettet og engageret projektleder til tilrettelægning og gennemførelse af energi- og vedligeholdelsesprojekter i forbindelse med udmøntningen af Egedal Kommunes energihandlingsplaner og vedligeholdelsesstrategier.

Center for Ejendomme og Intern Service, som du vil blive en del af, beskæftiger sig med alle former for drift af kommunens ejendomsportefølje; herunder energieffektivisering, bygnings- og installationsvedligeholdelse – indvendigt og udvendigt mv.

Centret arbejder ud fra en politisk godkendt ejendomsstrategi, hvor det overordnede er, at der gennem øget strategisk styring opnås en optimering og skabes helhed og klarhed til gavn for organisationen og borgerne. Især borgerne skal opleve optimal service, kvalitetsforbedringer samt flere bæredygtige løsninger. 

Egedal Kommune forventer at igangsætte et projekt, der skal søge at energioptimere kommunens tekniske anlæg, nedbringe det vedligeholdelsesmæssige efterslæb på disse, samt forbedre indeklimaet.

Vi søger i den forbindelse en kollega med interesse og erfaring med teknik- og byggeprojekter i ejendomsporteføljer, som skal sikre fremdriften i projektet. Du får mulighed for at præge projekterne fra den spæde start til alt er i drift. 

Dig og dine kompetencer 

  • Du er uddannet ingeniør eller maskinmester med fokus på byggetekniske anlæg.
  • Du skal trives med at have lysten til at formidle, koordinere og strukturere, da du vil skulle håndtere mange ejendomme på en gang og mange interessenter.
  • Det er vigtigt, at du er ambitiøs i forhold til at nå den størst mulige kvalitet i hvert projekt, uden at gå på kompromis med økonomi og tidsplan.

Vi vil foretrække en kandidat med dokumenteret erfaring i projektledelse, indsigt i rammebetingelser for byggeopgaver og meget gerne erfaring med porteføljestyring med fokus på brug af digitale værktøjer. Det afgørende er både en analytisk og praktisk tilgang, flair for tværfagligt samarbejde med mange forskellige personalegrupper, gode kommunikationsevner med øje for formidling til forskellige målgrupper inden for organisationen, herunder til ledelsesniveauet.

Vi tilbyder

  • Et job, hvor du vil få en bred kontaktflade i hele organisationen, og hvor du i høj grad vil blive udfordret på dine kompetencer og evner.
  • Et uformelt og humørfyldt arbejdsmiljø.
  • Variation i arbejdet, da du skal forvente både at arbejde ved skrivebordet og ude blandt kolleger i de mange forskellige bygningstyper, kommunen råder over. 
  • Moderne og lyse omgivelser i vores nybyggede rådhus lige ved siden af Egedal Station
  • God kantineordning og motionsforening.

Løn og ansættelsesvilkår 
Lønnen fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation i henhold til gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist 
Torsdag den 11. august 2016 og ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 19. august 2016. Relevante uddannelsespapirer/beviser m.v. bedes vedhæftet ansøgningen. 

Yderligere oplysninger 
Afdelingsleder Niels Erik Farik telefon 7259 6286 eller Teamkoordinator Benny Mulbjerg på telefon 7259 6224

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder