Projektleder, arkitekt, konstruktør eller ingeniør
Vi søger en dygtig og rutineret projektleder med en stærk faglig og byggeteknisk profil ...
Vi søger en dygtig og rutineret projektleder med en stærk faglig og byggeteknisk profil samt min. 6 års erfaring fra rådgiver- eller entreprenørbranchen.
Hovedopgaver
Du får ansvaret for at styre større og mindre byggeprojekter fra opstart til udførelsesfasen med anlægssummer på 10-100 mio. kr. Du sikrer og dokumenterer kvaliteten i byggeriet, opdaterer tid og økonomi og er bygherres og evt. brugeres primære kontakt under udførelsen. Du vil skulle planlægge fagtilsyn med evt. underrådgivere, stå for sikkerhed og sundhed samt koordinere drift og vedligehold. Derudover vil du skulle forestå en række tekniske undersøgelser og vurderinger samt udarbejdelse af tilstandsrapporter.
Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job hvor du i høj grad har indflydelse på egne arbejdsområder og egen udvikling. Vi lægger vægt på høj faglighed, i alt hvad vi gør, og prioriterer et understøttende, sparrende og uformelt arbejdsmiljø samt et godt kollegialt sammenhold. På tegnestuen vil du være i selskab med 15 skønne kolleger - ligeligt fordelt mellem arkitekter og konstruktører.
Om dig
Du har minimum 6 års relevant erfaring, er uddannet arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør og har erfaring fra rådgiver- og/eller entreprenørvirksomhed. Du kan lede et projekt med engagement og tør tage ansvar, har gode kommunikationsevner og kan overskue en byggeproces fra start til slut. Du har erfaring i konfliktløsning og forhandling og kan udføre fagtilsyn samt afholde afleveringsforretning og udarbejde tilstandsrapporter.
Du har gode sociale og faglige kompetencer og arbejder godt selvstændigt såvel som i teams. Du formulerer dig præcist på dansk både mundtligt og skriftligt over for myndigheder, bygherrer, rådgivere og entreprenører. Du er skarp på byggeteknik, lovgivning og udbudskrav og har et indgående kendskab til AB 92. Du er vant til at udarbejde tidsplaner og styre større byggeregnskaber.
Har du også en arbejdsmiljøkoordinatoruddannelse eller erfaring med projektering herunder udarbejdelse af beskrivelser eller tegningsmateriale, ser vi det kun som en ekstra gevinst.
Ansøgning
Fremsend motiveret ansøgning og CV via "Ansøg" linket ”Ansøgning projektleder” i emnefeltet. Vi holder løbende samtaler. Spørgsmål stiles til partner Søren Holck-Christiansen på tlf.: 3819 7703.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder