Jobbet "Team Manager - Production" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Har du et indgående kendskab til produktionsledelse og drift? Har du teknisk flair, og har du erfaring med projektstyring? Kan du inspirere de mennesker, du arbejder sammen med til at yde deres optimale, og er du den bedste people manager? Brænder du for gode resultater, og har du lyst til at sætte dit præg på et spændende forretningsområde i en global virksomhed i rivende udvikling? 

Bliv en del af en produktion i udvikling i Kamstrup
I den nyoprettede stilling søges en ledelsesstærk team manager, der kan gå forrest i at drive og udvikle et helt nyt produktionsområde i Kamstrup. I stillingen vil du halvdelen af tiden fungere som Team Manager for dagholdet i vores nuværende produktion for vandmålere, der består af ca. 20 medarbejdere. Den anden halvdel af tiden vil du blive en del af et team, der arbejder med nye udviklingsprojekter i forbindelse med udvidelse af produktionen i Kamstrup. Du bliver en del af produktionens ledergruppe, der hver dag ihærdigt arbejder på at optimere arbejdet og skabe de bedste arbejdsbetingelser for vores medarbejdere.  

Team Manager med overskud og flair for samarbejde
Du er teamets interne styrmand og omdrejningspunkt, som udøver synlig og nærværende ledelse og naturligt arbejder med leder- og medarbejderudvikling. Det er afgørende, at du i dagligdagen er hands-on og formår at være tæt på produktionen. 
Med et konstant fokus på LEAN og effektivitet, har du ansvar for at alle planlagte produktioner overholdes i både tid og kvalitet. Du vil have ansvaret for den daglige arbejdsgang, herunder tavlemøder, produktionssupport, opfølgning samt deltagelse i produktionsgruppemøder.

Herudover vil du fungere som koordinator/projektleder på Kamstrups byggeri af helt nye produktionsfaciliteter og sammen med vores øverste produktionschef være med til at sikre vores fremtidige produktion af Kamstrups vandmålere. Du får ansvaret for at styre og følge op på byggeriet, således at det bliver fulgt til dørs på rettidig og effektiv vis.

Hos Kamstrup vægter vi trivsel blandt vores medarbejdere højt, og det er derfor helt afgørende, at du varetager din rolle som leder ved at sikre et positivt og udviklende arbejdsmiljø. 

Din personlighed er vigtig for os
Du er uddannet ingeniør eller lignende og har minimum 5-10 års ledererfaring. Du har teknisk flair og erfaring fra en stilling som leder i en produktionsvirksomhed. Har du endvidere arbejdet med projekter og projektstyring, vil det være en fordel. 

Som person har du et godt overblik og en god forretnings- og helhedsforståelse. Du er robust, har empati og en naturlig gennemslagskraft. Du er udadvendt og stærk i den personlige kontakt, hvor du er ydmyg og møder folk i øjenhøjde. Som manager er du involverende og coachende, men evner også at stille krav og følge op. Du har gode kommunikationsevner og formår at navigere i et miljø, der spænder bredt.

Du har en struktureret og vedholdende stil samt er positiv og resultatorienteret. Dit personlige drive og engagement kombineret med din nysgerrighed og handlekraft i forhold til medarbejdere og produktion er vigtige egenskaber for dig. I dine to roller er det vigtigt, at du formår at have mange bolde i luften og at have en skarp prioriteringsevne.

Det er et krav at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder mere end bare et job
Du får et alsidigt job i en international virksomhed, der vil være førende indenfor intelligente måleløsninger til energi og vand. Du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor kvalitet og optimering går hånd i hånd med daglig sparring og åben dialog med den øvrige ledergruppe. Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du få mulighed for at sætte dit præg på et nyt vækstområde i Kamstrup, og for den rette vil der være gode karrieremuligheder forbundet med denne.   

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og et væld af personalegoder. De tæller bl.a. nøglehulsmærket kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, gratis sundhedsklinik, inhouse tandklinik og frisørordning. Herudover har vi en aktiv personaleforening.

Vil du være en del af Kamstrup?           
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar indenfor 6 uger. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Jobbet skal besættes på Kamstrups hovedkontor som ligger i Stilling nær Aarhus. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Production Manager Peter Suhr på tlf.: 8993 1000.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder