Planlægger til spildevand og klimatilpasning
For Forsyning Helsingør A/S søger vi til planafdelingen i Vand en planlægger med baggrund som ingeniør eller anden relevant uddannelse
For Forsyning Helsingør A/S søger vi til planafdelingen i Vand en planlægger med baggrund som ingeniør eller anden relevant uddannelse kombineret med erfaring fra forsyningsvirksomhed, rådgivende ingeniør, kommune, region eller tilsvarende.
Det er en selvstændig stilling, hvor du med reference til chefen for Vand vil indgå i planafdelingens team af kompetente medarbejdere, hvor du vil få ansvaret for en bred vifte af udfordrende opgaver indenfor planlægning i forbindelse med ledningsnet, produktionsanlæg, lokalplaner og klimatilpasning. Du skal i samarbejde med specialiserede driftsmedarbejdere, rådgivere, entreprenører og myndigheder, styre gennemførelsen af planlægningsprojekter fra start til slut, samt endvidere varetage forskellige administrative opgaver.
Stillingen
Du vil få følgende primære ansvarsområder
- Renovering og optimering af ledningsnet og produktionsanlæg.
- Udarbejdelse af skitseforslag.
- Plan- og sagsbehandling i forbindelse med nye udstykninger.
- Besvarelse af kundehenvendelser, administration af tømningsordninger m.m.
- Besvarelse af høringer af lokalplaner, vandplaner m.m.
- Udarbejdelse af plangrundlag for klimatilpasning.
Stillingen vil endvidere omfatte forskellige tilknyttede opgaver som eksempelvis etablering af input til branchens benchmarking og indberetning af andre data. Der vil også være tale om en del myndighedskontakt, udarbejdelse af punkter til dagsorden til bestyrelsesmøder samt tværgående samarbejde med de øvrige funktioner i Forsyning Helsingør, som f.eks. Salg, GIS og virksomhedens projektafdeling.
Planlægningsafdelingen er med fire medarbejdere organisatorisk en del af Vand, der i øvrigt omfatter en afdeling for spildevand med ansvar for tre renseanlæg og ledningsnet for afledning af spildevand og regnvand samt en afdeling for vandforsyning, der står for driften af fire vandværker og vandforsyningsnettet.
Hvad vi leder efter
Stillingen stiller betydelige krav til dine kompetencer med hensyn til overblik, gode samarbejdsevner, og du skal beherske planlægningsopgaverne med vægt på dokumentation, systematik og helhedsorientering. Det forudsættes også, at du har forståelse og interesse for, at miljøhensyn indgår som et af kriterierne for valg og planlægning af løsninger.
Faglige og personlige kvalifikationer:
- Ingeniør eller anden relevant uddannelse.
- Minimum 5 år erfaring fra forsyningsvirksomhed, rådgivende ingeniør, kommune, region eller tilsvarende.
- Fagligt godt funderet indenfor spildevand og klimatilpasning eller tilsvarende områder og engageret i sit arbejde med at finde de rigtige løsninger.
- Gode analytiske evner.
- Struktureret, kvalitetsbevidst, god til at overholde og styre deadlines.
- Grundig og metodisk.
- Robust.
- God til at kommunikere og samarbejde med mange forskellige partnere herunder virksomhedens egen organisation, rådgivende ingeniører, entreprenører, borgere og myndigheder.
- Forandringsvillig.
Virksomheden
Forsyning Helsingør A/S er et 100 % kommunalt ejet aktieselskab, som blev udskilt fra Helsingør Kommune i 2010. Virksomheden er et multiforsyningsselskab, der leverer el, vand og varme samt varetager afledning af spildevand og bortskaffelse af affald.
Forsyning Helsingør har 148 medarbejdere, der servicerer Helsingørs erhvervsliv, institutioner samt ca. 62.000 indbyggere.
Forsyningsselskabets mål er at være en foregangsvirksomhed med fokus på miljø og innovation samtidig med, at man tilstræber at være en omkostningseffektiv, kvalitetsbevidst og serviceminded forsyning, hvor medarbejderne trives.
Der er et godt og uformelt kollegialt samarbejdsmiljø i Forsyning Helsingør A/S
Kontakt os
… hvis du har lyst til at blive en del af udviklingen i Forsyning Helsingør. Send din ansøgning og dit CV til John Rosing, Totem Search & Selection som er rekrutteringspartner for virksomheden.
Send din ansøgning via "Ansøg" linket.
For yderligere information kontakt:
John Rosing
Partner
Tel. + 45 2020 5590
Totem Search & Selection
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder