Jobbet "Teknisk Chef" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at styrke Per Aarsleff A/S’ byggeriaktiviteter i Vestdanmark? I forbindelse med opbygningen af et nyt forretningsområde inden for Råhus og Byggeri i Vestdanmark søges en erfaren teknisk chef.  

Jobbet  
Per Aarsleff A/S ønsker strategisk at styrke indsatsen inden for råhus og byggeri i det vestlige Danmark (Jylland og Fyn). I den forbindelse ønsker vi at udbygge og forstærke vores organisation på området.

Med reference til sektionsdirektøren vil du blive medansvarlig for opbygningen af Byggeri Vest. Byggeri Vest vil løbende blive opbygget, og det er vores ambition at være en af de ledende byggeentreprenører på større bygge- og råhusprojekter - også i Vestdanmark.  

Du vil få ansvaret for de tekniske fag (el, vvs, ventilation mv.) fra tilbud til aflevering af projekterne med støtte fra koncernens øvrige enheder.  

Dit arbejdssted vil være med udgangspunkt fra hovedkontoret i Aarhus.  

Byggesagerne vil primært være total- og hovedentrepriser med en stor andel af egenproduktion. Der vil primært være tale om nybyggeri for såvel offentlige som private bygherrer.  

Dine hovedopgaver vil være:  

  • udvikling af forretningsområdet - herunder sikring af nøglekompetencer  
  • udarbejdelse af budgetter og prognoser på konkrete tekniske leverancer med særligt fokus på projekteringsfasen  
  • deltagelse i kunde- og salgsmøder  
  • arbejde med snitfladerne mellem den tekniske del og den øvrige produktion  
  • opfølgning på tid, kvalitet og arbejdsmiljø  
  • fokus på den gode aflevering  
  • forhandling/udarbejdelse af indkøbsaftaler med underentreprenører og leverandører  
  • deltagelse i kalkulationsarbejde og tilbudsfase i nødvendigt omfang  
  • overordnet kontakt til bygherrer og myndigheder.  

Vi forventer, at du  

  • har en relevant teknisk baggrund som f.eks. maskiningeniør eller maskinmester  
  • har flere års erfaring med ledelse af store projekter og kan dokumentere gode resultater  
  • har konkret erfaring med byggeri- og råhusentrepriser, herunder forhandlinger med underleverandører  
  • har overblik og handlekraft med udgangspunkt i et godt købmandskab  
  • har ledererfaring og gode lederegenskaber  
  • har indsigt i kontraktlige forhold  
  • har gode formuleringsevner på såvel dansk som engelsk  
  • bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.  

Vi tilbyder  

  • et spændende job, hvor du bliver en nøgleperson i udviklingen af et nyt forretningsområde  
  • mulighed for at få ansvar for nogle af de største byggeprojekter i Danmark  
  • en attraktiv arbejdsplads med et højt og alsidigt kompetenceniveau  
  • en virksomhed, der vil være bedst i branchen på arbejdsmiljøområdet.  

Ansøgning
Du er velkommen til at kontakte sektionsdirektør Ulrik Therkilsen på 4033 8183 for at få yderligere oplysninger.  

Klik på "Ansøg" herunder for at sende din ansøgning.  

Vi skal have din ansøgning senest den 15. maj.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder