Jobbet "Digitaliseringskonsulent til Digitaliseringssektionen" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Digitaliseringssektionen søger ny kollega... 
Digitaliseringskonsulent med flair for it-arkitektur og forretningsarkitektur – genopslag.

Vil du være med til at præge den digitale udvikling i Hillerød Kommune og bidrage til at skabe sammenhængende digitale løsninger, så har vi jobbet til dig.

Vi er inde i en rivende udvikling, med fokus på effektive digitale løsninger og sammenhængende processer på tværs af mange it-systemer. Vi søger en faglig stærk profil, der brænder for at målrette de enkelte digitaliseringsprojekter samt forankre dem i vores fælles digitaliseringsstrategi og rammearkitektur.

Du bliver en del af vores Digitaliseringssektion og får 6 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder målrettet og ambitiøst med kommunes digitalisering.

Din hverdag
Din primære opgave vil være at beskrive og definere de enkelte digitaliseringsprojekter og arbejde med konkret løsningsarkitektur i de specifikke projekter.
Du bliver vores interne ressourceperson på forståelse af den fælleskommunale rammearkitektur og dens konkrete brug i Hillerød kommune.

Du skal bl.a.

  • Udarbejde procedurer for dokumentation af it-arkitekturen samt arkitekturstandarder og principper
  • Bidrage til kravspecifikation af rammearkitektur ved kommunens it-udbud og indkøb
  • Indgå i samarbejdet med kommuner og KOMBIT omkring fælleskommunale arkitekturinitiativer, herunder Rammearkitekturen.

I dit arbejde med Enterprise Arkitektur skal du være med til at sikre, at Hillerød Kommunes samlede portefølje af it-services understøtter kommunens forretnings- og digitaliseringsstrategier, herunder bl.a.:

  • Definere målarkitekturen for forretnings-, informations-, og applikationsarkitekturen
  • Overvåge, kvalitetssikre og udvikle den tekniske dokumentation af forretnings-, informations- og applikationsarkitekturen
  • Være med til at definere fokusområderne for Enterprise Arkitektur-arbejdet
  • Udarbejde guidelines/skabeloner/processer for arkitekturarbejdet
  • Sikre systematisk vidensdeling på tværs af arkitekturfunktionerne

Kvalifikationer
Vi lægger særlig vægt på, at du

  • Du har en relevant længerevarende uddannelse og erfaring med it-arkitektur og/eller forretningsarkitekturarbejde
  • Kendskab til OIO eller andet Enterprise Arkitektur-framework er en forudsætning
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til den fælleskommunale it-rammearkitektur
  • Du arbejder selvstændigt og er vedholdende i din tilgang til opgaverne med fokus på, at leve op til de fastsatte deadlines
  • Du er velovervejet og god til at sælge dine synspunkter samtidig med, at du initierer samarbejde og dialog med kommunens fagområder omkring krav og løsninger
  • Du evner at arbejde både på det operationelle og det strategiske niveau

Vi tilbyder:

  • En fremsynet og målrettet organisation med masser af udviklingspotentiale
  • Et inspirerende arbejdsmiljø, der lægger vægt på samarbejde, udvikling og faglig sparring
  • Kompetente og dedikerede kolleger med en positiv tilgang til arbejdet

Løn- og ansættelsesvilkår:
Du bliver ansat i Digitaliseringssektionen på Hillerød Rådhus, og du vil referere direkte til sektionsleder Claus Jensen.

Stillingen er på 37 timer ugentlig. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Du søger stillingen online via "Ansøg" linket her på siden og ansøgningsfristen er den 14. marts kl. 12.00 med forventet tiltrædelse 1. maj 2016.

Samtaler forventes afholdt i uge 11 og eventuelle 2. runde samtaler den 29. marts 2016.

Vil du vide mere:
Læs mere om Hillerød Kommune på www.hillerod.dk. Du er også velkommen til at kontakte sektionsleder Claus Jensen på telefon 7232 9110, hvis du vil vide mere om stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder