Jobbet "Ingeniører søges til mekaniske og elektriske (M&E) installationer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ingeniører søges til mekaniske og elektriske (M&E) installationer indenfor infrastrukturområdet

Vil du være med til at sætte præg på fremtidens store infrastrukturprojekter, så bliv en del at vores kompetente og stærke team.

Vi søger pt. ingeniører med 7+ års erfaring med baggrund som enten maskin- eller elektroingeniører og med erfaring inden for mekaniske og elektriske installationer, da vi oplever et stigende antal spændende og krævende infrastrukturprojekter nationalt og internationalt.

Vores projekter spænder over projektfaserne fra idéfase og handlingsplan til specificering, projektering og leverancer samt tilsyn. Projekterne gennemføres i et højt fagligt og udviklende miljø sammen med gode kollegaer.

Dine opgaver og ansvarsområder som ingeniør til M&E installationer
Du vil komme til at arbejde sammen med erfarne kolleger fra både egen og andre faggrupper på tværs af Rambølls divisioner og afdelinger i et fagligt inspirerende miljø, hvor projekterne omhandler alt fra rådgivning, projektering, leverancer og tilsyn i forhold til nye anlæg samt i forhold til drift og vedligehold af eksisterende anlæg.
Det indebærer, at du til tider også kommer til at deltage i mange forskelligartede projekter, ligesom du får direkte kontakt til kunder, leverandører og entreprenører i forbindelse med dit arbejde.

I det daglige bliver du ansvarlig for, at projekterne gennemføres til den aftalte tid og budget, og du skal sikre, at kunden løbende er orienteret om status og fremdrift på de enkelte opgaver.

Dig og dine kompetencer
Hvis din baggrund er maskiningeniør, har du en høj faglighed inden for dette felt, og samtidig forventes det, at du har et stort kendskab (og lyst til at udvide dette kendskab) til elektriske installationer og vice versa for dig, der søger jobbet med elektroingeniør som baggrund, som forventes at have et stort kendskab til mekaniske installationer. Disse forventninger til dig er afgørende, da vi arbejder tæt sammen inden for M&E-området.

Uanset hvilken stilling du søger, ser vi meget gerne, at du har en del erfaring som projektleder.

Med din høje faglighed kan du hurtigt danne dig et overblik over den konkrete opgave. Du kan arbejde selvstændigt og ikke er bleg for at træffe beslutninger undervejs i projektforløbet. Som person er du udadvendt og har interesse og en god fornemmelse for kontakt med kunder, leverandører og entreprenører, og dermed er du i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer med både kunder og kolleger.

Med den efterspurgte projektledererfaring skal du sammen med andre kolleger medvirke til at styrke og videreudvikle vores M&E-ydelser.

Du er god til at formulere dig på dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt.

Om at arbejde hos Rambøll
Når du arbejder hos Rambøll, bliver du en del af en organisation baseret på viden med mennesket i fokus. Vi fokuserer på videndeling og samarbejde på tværs af kompetencer og geografi, og vi sigter efter mangfoldighed blandt vores medarbejdere. Det giver os mulighed for at løse en bred vifte af projekter, og vi tror på, at tværfagligt samarbejde fører til kreative og langtidsholdbare løsninger. Derfor er mulighederne hos Rambøll også mange og forskelligartede – vi investerer i udvikling af vores medarbejdere og tilbyder hver medarbejder en individuelt tilpasset karrierevej.

Du bliver en del af vores mentorprogram, hvor du får mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer til et specialistniveau, samtidig med at du udfører selvstændige opgaver og udvikler dine personlige kompetencer.

Ansættelsesstedet vil være vores hovedkontor i Ørestad, men der vil være mulighed for at opleve andre af Rambølls kontorer både i ind- og udland.

Ansøgning
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder John Ammentorp på tlf. +45 5161 6380 eller senior projektchef Lars Welling på
tlf. +45 5161 6372.

Søg stillingen online via linket herunder senest den 06. Marts 2016.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder