Jobbet "Android, IOS og web-udviklere til Healthcare" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Grib muligheden for at være med til at udvikle Danmarks kommende Borgerjournal, Columna Cura i et agilt og tæt samarbejde med de kommende brugere.

Systematic har i en lang årrække bidraget til digitalisering af sundhedsvæsenet bl.a. igennem vores kliniske informationssystem Columna, der samler alle data om patienten ét sted og udgør en integreret it-arbejdsplads for klinikeren. Inden for Columna-porteføljen skal vi nu i gang med at udvikle Borgerjournalen Columna Cura, en platform til pleje- og omsorgsområdet, der dækker kommunens services til ældre borgere og borgere med handicap. Columna Cura skal være i drift med udgangen af 2016.

Jobbet
Som erfaren udvikler bliver du en vigtig brik i arbejdet med at udvikle Borgerjournalen Columna Cura til Danmarks kommuner. I arbejdet kommer du tæt på kunden og får mulighed for at gøre en forskel for brugerne af Columna Cura samt sætte dit aftryk på den færdige løsning.

Du bliver en del af et agilt og selvkørende team med dygtige kolleger, hvor du får ansvar for en bred vifte af udviklingsrelaterede opgaver. Vi søger flere profiler, til at arbejde med mobile applikationer inden for Android, iOS og web.

Du skal søge dette job, hvis du:

  • Vil være med til at slå de første streger og bygge Danmarks kommende Borgerjournal fra bunden i tæt samarbejde med slutbrugere
  • Kan lide at arbejde med en agil tilgang og en høj grad af selvstændighed til at tilrettelægge dit arbejde
  • Har lyst til at få ansvar for en bred vifte af udviklingsrelaterede opgaver inden for udvikling af skræddersyede løsninger baseret på spændende nye, teknologier
  • Vil udfolde dine kompetencer og beskæftige dig med varierende opgavetyper, eksempelvis design af digitalt indhold, udarbejdelse af prototyper og teststrukturer samt definition af udviklingsprocesser
  • Ønsker en arbejdsdag, hvor du bruger størstedelen af din tid i et internationalt projektteam, der normalt består af 6-8 udviklere, tester, arkitekt, domæneekspert, grafisk designer, og en projektleder tilknyttet

Dine kompetencer og din personlighed
Du er sandsynligvis datalog eller ingeniør med minimum 5 års erfaring, og du har arbejdet med informationssystemer og systemintegration før, herunder gerne udvikling af mobile applikationer.

Vi forestiller os, at du:

  • Er topmotiveret, har drive og er indstillet på at tackle nye udfordringer sammen med dine kolleger
  • Er velbevandret i et af de mest benyttede programmeringssprog
  • Er skarp i flere af følgende teknologier og områder: Android, Java, iOS, Swift, Objective-C, Javascript, HL7 FHIR
  • Har erfaring i at arbejde i agile projekter i dialog med slutbrugere
  • Har erfaring med at arbejde i distribuerede teams på tværs af nationaliteter og er vant til at gå forrest og dele din store faglige viden med dine kolleger

Du arbejder selvstændigt og evner at samarbejde med og vejlede dine kolleger. Du er ambitiøs og har viljen og evnen til kontinuerligt at forbedre og udvikle dig selv og andre. Du arbejder systematisk og har altid fokus på detaljen. I din dagligdag får du rig mulighed for at dele din viden med ligesindede og modtage faglig feedback.

Du taler og skriver flydende dansk og mestrer engelsk på højt niveau.

Systematic tilbyder
Vores it-løsninger gør det enklere for brugerne at træffe kritiske beslutninger. Inden for forsvaret og i sundhedsvæsnet gælder det ofte beslutninger, som kan handle om liv eller død. I både den private og den offentlige sektor skal vores løsninger håndtere store mængder data, som for eksempel på biblioteksområdet med mere end 50 mio. udlån årligt. For at fortsætte udviklingen af løsninger, der har kundernes tillid, udfordrer vi derfor løbende hinanden, vores arbejdsprocesser og teknologier. Vi har en offensiv uddannelsespolitik med definerede karriereveje og interne proaktive Knowledge Networks.  

Vi er fokuseret på hele tiden at gøre alting bedre. Vores unikke kombination af de stærke principper fra CMMI og de bedste aspekter af Lean og Scrum gør os i stand til at udvikle pålidelige løsninger af høj kvalitet til vores kunder og levere til aftalt tid og pris. Vi arbejder i teams, og mange af vores teams inkluderer fuldt integrerede sourcede teammedlemmer.

Vi prioriterer en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv, og vores agile tilgang giver dig god mulighed for langt hen ad vejen selv at planlægge dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi vægter desuden det sociale sammenhold på arbejdspladsen og har en meget aktiv personaleforening.

Da vi også arbejder på sikkerhedsklassificerede projekter, skal alle medarbejdere i Systematic sikkerhedsgodkendes. Læs mere på http://systematic.com/clearance.

Spørgsmål og ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmå til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Brian Fisker, på + 45 6126 6161. Søg stillingen via. "Ansøg" linket.

Ansøgningsfrist: 15. marts 2016. Vi indkalder til samtaler løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder